VisitDenmark

Svanholm Gods i Hornsherred - økologisk fællesskab og historisk herregård

Svanholm Gods i Hornsherred er Danmarks ældste stadig fungerende storkollektiv og har været et økologisk fællesskab siden 1978. Her lever og arbejder svanholmerne med fællesskab og økologisk landbrug som omdrejningspunkt, blot 55 kilometer fra København.

Hunder tillatt
Børn, Venner, Min partner, Mig selv
Svanholm Gods set over en grøn mark.
Frederikssund, Nordsjælland
Slotte og herregårde
© VisitFjordlandetBilde: Frederikssund Turistbureau

Siden overtagelsen i 1978 har Svanholm udviklet sig til et levedygtigt bud på en alternativ livsform i Danmark. På godsets 414 hektar bor omkring 80 voksne og 50 børn, som sammen driver et alsidigt økologisk landbrug og flere mindre virksomheder. Fællesøkonomi, fællesmøder og storkøkken er en del af hverdagen, mens private boliger sikrer plads til privatliv.

Historiske rammer i naturskønne omgivelser

Hovedbygningen på Svanholm Gods er opført i 1744 og er i dag fredet. De historiske omgivelser danner rammen om et moderne fællesskab midt i landskabet i Hornsherred. Kombinationen af herregårdsmiljø, økologisk drift og fællesskabsbaseret liv gør stedet til en særlig destination for besøgende med interesse for økologisk landbrug og alternative boformer.

Naturlegeplads for børn og barnlige sjæle

Svanholm har fået anlagt en naturlegeplads, skabt i samarbejde med Leg & Landskab. Legepladsen er integreret i omgivelserne og inviterer til leg, bevægelse og udforskning med naturens materialer som omdrejningspunkt. Her kan børn og familier gå på opdagelse, klatre, balancere og lege frit.

Svanholm Café

På Svanholm finder du også en café, som primært drives af frivillige kollektivister. Her kan besøgende nyde en kop kaffe, lette retter og hjemmelavede specialiteter i afslappede omgivelser.

Åbningstider:

Se Svanholm Storkollektivs åbningstider.

Café og grøntsagssalg er sæsonåbne. De almindelige rundvisninger i sommerhalvåret foregår på dansk. Grupper kan aftale rundvisning på dansk eller engelsk. Find åbningstider og rundvisninger hos Svanholm.

Grøntbutik med sæsonens råvarer

Svanholms Grøntbutik tilbyder økologiske grøntsager dyrket på egne marker. Her kan du købe sæsonens friske råvarer direkte fra producenten. Et besøg i butikken kan med fordel kombineres med en tur i det omkringliggende landskab.

Les mer
Kontaktinformasjon
Faciliteter
  • Museumsbutik/Kiosk
  • Parkeringsplads for busser
  • Aktivitetsmuligheder for børn
  • Restaurant/Cafe

Få veibeskrivelse

Svanholm gods 4A

4050 Skibby

Få veibeskrivelse
Loading map...

Sist oppdatert av:VisitFjordlandetmail@visitfjordlandet.dk

Nysgjerrig på flere opplevelser?