©  Foto:

Tadre Mølle Naturlejrplads

Den smukke naturlejrplads ved Tadre Mølle består af tre shelters, der huser ca. 20 voksne. Beliggende i en halvcirkel (åbninger primært mod nord) og smuk placering på eng ved å nær skov og den kulturhistoriske Tadre Mølle. Vælger man at booke naturlejrpladsen, booker man alle tre shelters fra pågældende dag kl. 10.00 til næste dag kl. 10.00. 

OBS: Fra 01/11-31/03 er der på pladsen lukket for vand og toilet. Derfor kan pladsen ikke bookes i dette tidsrum.

KRÆVER BOOKING:
Der kræves booking og forudbetaling. I  skolesommerferien er pladsen dog forbeholdt vandrende efter "først til mølle"-princippet.

FIND VEJ:
Parkering: Møllen har et større P-område 250 m fra shelters. Det er muligt at holde midlertidigt og læsse grej af nær møllens gårdsplads 100 m fra shelters.

VANDRE- & CYKELRUTER NÆR:
- Istidsruten, cykelrute 44: 100 m derfra på Tadre Møllevej
- Munkevejen, cykelrute 88: 100 m derfra på Tadre Møllevej
- Gudernes Stræde, vandre- og cykelrute: Passerer 1 km derfra på Åkandevej

Tadre Mølle er en del af Museumskoncernen ROMU. Læs mere om ROMU på www.romu.dk