Vandrerute: Kyststien etape 1 – Fra Rønne til Hasle
Tag på vandretur på Kyststien første etape fra Rønne til Hasle: en ca. 11 km tur langs kysten gennem Blykobbe Plantage og forbi steder som Sorthat-Muleby, Pyritsøen og det særlige månelandskab ved Kultippen. Undervejs går du tæt på havet og oplever Bornholms varierede natur fra skov til åbne kyststrækninger, inden turen slutter i Hasle. Her venter en oplagt mulighed for at slutte turen af med lidt lokalt på Hasle Røgeri.
Vi har valgt at dele ruten op i 7 etaper, dette er etape 1. Dette er en af de nemmere etaper på Kyststien, men stadig fin med vandring langs strand, i skov og forbi det spektakulære månelandskab, Kultippen.
Rutebeskrivelse:
Fra Bornholms Velkomstcenter går du mod nord ad kystvejen til rundkørslen, fortsæt mod Hasle og følg afmærkningerne på Kyststien – en hvid mand på orange baggrund – ind i skoven. Ruten går mod Antoinette strand og herfra ad skovsti i Blykobbe Plantage langs stranden.
Efter et par kilometer når du Blykobbe Å og følger herefter den til tider stejle kyst forbi Sorthat-Muleby, inden du rammer Pyritsøen, en tidligere lergrav, der i dag er en fin sø, og lidt længere fremme det lille fiskerleje Levka.
Det næste og ganske særlige område på ruten er Kultippen, et bemærkelsesværdigt vegetationsløst område skabt af deponeret, svovlholdigt ler, hvor eneste afveksling i landskabet er enkelte rester fra fortidens historie – tippevogne fra dengang området var kulindustri.
Herefter følger du stien helt nede ved den fine og ofte øde strand, til ruten drejer op på skrænterne langs kysten frem til Hasle Røgeri.
Kyststiens 7 etaper:
Fakta om ruten:
Varighed:
3 timer
Længde:
11 km
Sværhedsgrad:
Nem til Antoinette Strand, mellem til Pyritsøen, nem til Hasle
Egnet til barnevogne og kørestole:
Nej
Parkering:
Hvis du kun vil gå denne etape, kan du parkere ved Bornholms Velkomstcenter iRønne eller ved Hasle Røgeri
Toilet:
På havnen i Rønne, ved Antoinette Strand og i Hasle
Adgang til vand:
På toiletterne i Rønne, ved Antoinette Strand og i Hasle
Underlag:
Ruten er relativt flad og er på asfalt (ud af Rønne), herefter primært skovvej, lidtstrand og natursti
Særlige bemærkninger:
Kultippen er med sit særprægede månelandskab et fascinerende område at studere nærmere. Derudover er både Antoinette Strand og Klympen Strand ligefør Hasle oplagte til et badestop.
Skrevet af Gitte Holtze
Vandrer og friluftsfreak samt journalist, foredragsholder og forfatter til "Jeg Lever" om Gittes vandring ad Pacific Crest Trail og "Gå Langt", en guidebog til lange vandringer.
Få veibeskrivelse
Nordre Kystvej 3
3700 Rønne
Sist oppdatert av::Destination Bornholminfo@bornholm.info


