VisitDenmark

Udstilling: Kongen af Bali

Oplev Mads Langes bemærkelsesværdige livsrejse fra Rudkøbing til Bali gennem originale genstande, kilder og interaktive oplevelser.

Gratis
Venner, Min partner, Mig selv
Mads Lange udstilling Rudkøbing
Langeland, Fyn og øerne
Museer
Bilde: Langelands Museum

Kongen af Bali – oplev historien om Mads Lange i Rudkøbing

Fra Rudkøbing på Langeland til Bali på den anden side af kloden. Udstillingen Kongen af Bali fortæller historien om Mads Lange, der voksede op i Rudkøbing, rejste til søs som ung og siden skabte sig et liv som international handelsmand på Bali.

Fra Rudkøbing til Bali

Mads Lange kom fra en købmandsfamilie i Rudkøbing. Efter flere år som sømand etablerede han sig i det daværende Hollandsk Ostindien og slog sig senere ned på Bali. Her opbyggede han en omfattende handelsvirksomhed og bevægede sig mellem balinesiske fyrster og de hollandske kolonimagter. Han fungerede blandt andet som mægler i konflikter mellem parterne. Hans position blev så markant, at han senere blev kendt som Kongen af Bali, selv om han aldrig formelt var konge.

Genstande bringer Mads Lange tættere på

I udstillingen kan du opleve genstande med forbindelse til Mads Lange og den status, han opnåede på Bali. Blandt dem er balinesiske figurer, hvor han er fremstillet med keris – lokale sværd – og kongekrone. Genstandene giver et konkret indblik i, hvordan købmandssønnen fra Rudkøbing blev opfattet i det balinesiske samfund, han blev en del af.

Find flere spor efter Mads Lange i Rudkøbing

Historien fortsætter uden for udstillingen. Mads Lange blev født i Østergade, og på Torvet i Rudkøbing står en buste af ham. Dermed kan du kombinere besøget i Kongen af Bali med en tur gennem den gamle købstad og følge flere spor efter Mads Lange.

Flere oplevelser i Rudkøbing

Brug også tid på at gå på opdagelse i Rudkøbing. Byen har et velbevaret købstadsmiljø med gamle huse og krogede brostensgader. Du kan blandt andet besøge Langelands Museums øvrige udstillinger, se Rudkøbing Bymølle eller følge by- og parkstien, der fører gennem både bymidten og havneområdet. Har du lyst til natur tæt på byen, kan turen fortsætte gennem Rudkøbing Vejle og Fredskoven, hvor stierne går gennem et bynært vådområde med åbne enge og fugleliv.

Udstilling: Kongen af Bali

Sted: Besøgscenter Langeland, Østergade 23, 5900 Rudkøbing
Entré: Gratis

Udstillingen følger Besøgscenter Langelands åbningstider

Udstillingen Kongen af Bali vises i Besøgscenter Langeland i Rudkøbing, hvor der også er turistinformation og geoparkbesøgscenter. Besøgscenteret har niveaufri indretning uden dørtrin, automatiske og brede døre samt handicaptoilet. Besøgscenter Langeland ligger centralt i Rudkøbing og kan kombineres med en tur til fods gennem bymidten. 

Les mer
Kontaktinformasjon

Få veibeskrivelse

Østergade 23

5900 Rudkøbing

Få veibeskrivelse
Loading map...

Sist oppdatert av:VisitLangelandvisit@langelandkommune.dk

Relaterte produkter