Green Experience
©  Foto:

Koldkrigsmuseum Langelandsfort

Midt i den langelandske idyl ligger ét af den kolde krigs tavse vidner: Langelandsfortet.
I dag er fortet omdannet til et velbesøgt Koldkrigsmuseum og en af Langelands største attraktioner. Her kan store som små gå på opdagelse - både over og under jorden.

Langelandsfortet ligger på Langelands sydligste spids hvor det blev opført i starten af 1950’erne. Under Den kolde krig (1953-1989) stod Langelandsfortet for overvågning og militær kommando i Østersøområdet. Fortet blev nedlagt 1993, og er nu en afdeling af Langelands Museum og rummer en række permanente udstillinger samt skiftende særudstillinger.


MIG 23 på Langelandsfortet
Oplev den særlige stemning i ubåden ”Springeren”, gå ombord på minestrygeren ”Askø”, se en sektion af Berlinmureren og stå ansigt til ansigt med den legendariske kampfly MiG-23.

Spionhistorier

Spionhistorier

Museets permanente udstillinger viser intense historier fra en tid, da verden var delt op i to. Her møder man f.eks. de to danske spioner, der blev ”glemt” i Polen, og den verdensberømte danske fotograf Jacob Holdt, som kom i KGBs søgelys.

Udstillingerne viser også omfanget af den militære trussel på den anden side af Østersøen: Langelandsfortet udstiller bl.a. et eksemplar af Blücher-ordenen, som østtyske soldater havde fået overrakt for tapperhed i tilfælde af at DDR var kommet i krig.

Hvis krigen kommer

Hvis krigen kommer

Hvis 3. Verdenskrig var blevet en realitet, skulle Danmarks Radio have sendt fra et ganske særligt nødstudie i en sikret bunker. Nødstudiets originale indretning kan nu ses på koldkrigsmuseet. Sammen med bl.a. et nødhospital fra Ærø fortæller nødstudiet om det civile beredskab under den kolde krig.


Særudstillinger og guidede ture

UDSTILLING AF EN BRITISK DAIMLER FERRET SCOUT CAR
Under den kolde krig benyttede de britiske styrker i Berlin denne type rekognosceringskøretøj til at patruljere langs muren i den britiske sektor.

FRØMANDSKORPSET - Udstilling om Frømandskorpset – et barn af den kolde krig.

Langelandsfortets hjemmeside kan du læse mere om guidede ture og arrangementer for børn. 

Få stillet sulten 

I fortets pølsevogn efter en oplevelsesrig dag og få ny energi til at fortsætte besøget. I vognen er der mulighed for at købe en lokalt produceret Langelænder pølse. I kan også medbringe jeres egen madpakke og nyde den ved en af museets opholdsområder. 

Geopark Det Sydfynske Øhav

Koldkrigsmuseum Langelandsfort er udpeget som et fortidsminde med særlig kulturarv i Geopark Det Sydfynske Øhav.
Du kan læse mere om den aspirerende UNESCO Global Geopark på geoparkoehavet.dk