Tusen Vin
Et økologisk vineventyr på Tuse Næs
Tusen Vin er en ung, økologisk vingård, hvor Sofie og Esben dyrker vin på 15.000 vinstokke plantet i maj 2020. Vores fire druesorter – Solaris, Souvignier gris, Cabernet cantor og Muscaris – er nøje udvalgt for deres modstandsdygtighed over for det danske vejr og deres evne til at skabe unikke smagsoplevelser.
Vi specialiserer os i elegante mousserende vine samt friske hvidvine, som passer perfekt til det nordiske køkken. Vores vinproduktion foregår lokalt på vingården, hvor druerne kun transporteres få hundrede meter til vineriet.
Efter en vellykket første høst i efteråret 2023 kan vi nu præsentere en serie af mousserende vine, hvidvine og en rosévin, der afspejler vores passion for nordisk vin.
Oplev Tusen Vin
Kom med på en rundvisning hos Tusen Vin, hvor vi starter i vingården og slutter i vores moderne vineri. Undervejs fortæller vi om livet som dansk vinbonde, vores opstart, og de druesorter, vi har valgt. Du får også indsigt i, hvordan vi producerer vores vine. Turen afsluttes med en smagning af vores produkter.