Kalundborg Museum– del af Museum Vestsjælland

æ ̊ .
Kalundborg Museum ligger i Lindegården, som er en attraktion i sig selv. Den tidligere adelsgård er nemlig blandt Danmarks bedst bevarede bygårde fra renæssancen og nyere tid. Lindegården er opført på resterne af Kong Valdemar Atterdags bymur fra middelalderen.
På Kalundborg Museum kan I blandt andet se, hvordan Kalundborg så ud i middelalderen i modelbyen, få et indtryk af Højbyen og gå en runde i Danmarks eneste kulturbotaniske have med lægeurter, der udelukkende er indsamlet i byen og har overlevet her siden middelalderen.
I haven står Danmarks næstældste morbærtræ fra ca. 1750, som ligner en kæmpe bonsai.
Oplev den prisvindende særudstilling ” – ”. Udstillingen fortæller historien om, hvordan Arne Bybjerg i 1964 åbnede sin – nu ikoniske – Carmen Curlers-fabrik på Hareskovvej i Kalundborg. Tiden var klar til Carmen Curlers, og som besøgende vil I ikke være i tvivl om, at udstillingen tager jer direkte tilbage til 1960’erne og 70’erne.
” – ”?
Iscenesættelse er et gennemgående element i Arne Bybjergs og fabrikkens virke – fra de mange fængende reklamer og busserne, der hentede kvinder til fabrikken fra hele Vestsjælland, til skræddersyede kitler og den gyldne Rolls Royce.
Udstillingen er skabt i samarbejde med den internationalt anerkendte scenograf Rikke Juellund, og Museum Vestsjælland tager her de besøgende med på en sanselig tids- og oplevelsesrejse i fortællingen om Arne Bybjerg og Carmen Curlers.
Det vævede og farvestrålende tapet fortæller den dramatiske historie om Esbern Snare, bisp Absalon og kongerne Valdemar den Store, Knud Valdemarsøn og Valdemar Sejrs korstog til egnen omkring Østersøen i 1100- og 1200-tallet. Gobelinen er 7,2 meter lang og inddelt i 12 individuelt vævede billedscener.
Centralt i fortællingen står slaget ved Rügen mod venderne i 1168 og slaget ved Lyndanisse i Estland i 1219, hvor Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen.
Se udstillingen om Danmarks glemte hovedstad.
De fleste forbinder måske middelalderen med konger, korstog og katedraler langt herfra. Men Kalundborg var et magtcentrum – strategisk placeret midt i riget og sikret som én af Europas stærkeste fæstninger.
Herfra blev korstog planlagt, rigsråd afholdt, og en femtårnet kirke rejst som et billede på det himmelske Jerusalem. Byen blev grundlagt af den berømte ridder Esbern Snare og styret videre af hans datter Ingeborg.
Contact Information
- Email: kontor@vestmuseum.dk
Faciliteter
- Museumsbutik/Kiosk
- Parkeringsplads for busser
- Aktiv deltagelse mulig
- Aktivitetsmuligheder for børn
- Servicehund tilladt
- Medbragt mad er tilladt
- Living history: Ved rundvisninger
- Ledsagerkort accepteres her
Type
- Kulturhistorisk museum
Få veibeskrivelse
Adelgade 23
4400 Kalundborg
Sist oppdatert av::Destination Sjælland info@desj.dk



