
Hook & Cook - Sensommermagi ved Rubjerg Knude Fyr den 5. september 2025
Når solen går ned i vest og mørket sænker sig, vækkes Rubjerg Knude Fyr til live. Fredag den 5. september 2025 fylder sensommerstemningen luften, imens bløde toner og fortryllende lys danser gennem vesterhavets brise og skaber en stemningsfuld atmosfære.
Når solen dykker ned i horisonten, og Vesterhavet sender sine sidste gyldne stråler hen over klitterne, sker der noget ganske særligt ved Rubjerg Knude Fyr.
Sensommermagi vender tilbage for 4. gang – Slå dig ned i klitterne med tæppet, picnickurven og et glas rosé i hånden, og lad dig omslutte af den helt særlige stemning, der kun findes netop her – hvor naturens rå skønhed møder kunst, musik og fællesskab.
Når mørket falder på, forvandles det ikoniske Rubjerg Knude Fyr til et levende lærred. Den lokale lyskunstner PIXLART maler himmel og fyr i forførende, farverige og abstrakte fortællinger – en magisk visuel rejse gennem historien om Lønstrup og området omkring.
Musikken bliver i år leveret af både gamle kendinge og nye stjerneskud:
- Lokale og lune Emil Kobber
- Den fantastiske Tess Daarbak
- De kraftfulde toner fra NABLA
- Og i år byder vi også varmt velkommen til den danske popstjerne AURA samt den karismatiske DJ og musiker Alexander Brown
Musikken bevæger sig fra skrøbelige toner til mere pulserende beats – alt sammen sat i scene for at fremkalde den ægte sensommermagi i både krop og sjæl.
Kom, oplev og bliv forført
Sensommermagi ved Rubjerg Knude Fyr er ikke bare et arrangement – det er en oplevelse, du vil bære med dig længe efter det sidste lys er slukket.
Gratis entré – alle er velkomne.
Vi anbefaler, at du kommer i god tid og medbringer tæppe, varmt tøj og din nysgerrighed.
Parkering koster 50kr
️ Vil du slippe for at smøre madpakken?
Igen i år får du mulighed for at forudbestille lækkert mad, som kan afhentes nemt og bekvemt på den runde P-plads, lige inden du tager vejen op til fyret.
Bestilling åbner 14 dage før eventet – link følger her på siden.
Vi tager forbehold for eventuelle fejl, ændringer til programmet eller aflysning.
Fredag,
20:15 - 22:00
Deltagelse
Gratis
Gratis adgang
For børn
Historie
Mad-/fødevareevent
Maritim begivenhed
Musik/koncert
Natur
Longitude: 9.775198227725925
Latitude: 57.4490082850861