VisitDenmark

De gamle Huse – Frilandsmuseet i Maribo

Træd tilbage i tiden og oplev Lolland-Falsters historie i De Gamle Huse, et frilandsmuseum i hjertet af Naturpark Maribosøerne. 

De gamle huse - Frilandsmuseet
Lolland-Falster, Sydsjælland
Museer
Bilde: Rune Johansen

Træd 200 år tilbage i tiden og oplev livet på landet i 1800-tallet, når du besøger Frilandsmuseet De Gamle Huse. Her kan du gå på opdagelse i de autentiske stråtækte bindingsværkshuse fra Lolland-Falster og få et indblik i, hvordan almindelige mennesker levede og arbejdede i gamle dage. Med originale genstande og små scenarier bliver hverdagens livsvilkår levende og nærværende.

Museet er ikke kun en rejse i tid, men også en oplevelse for alle sanser. Gå på opdagelse i livet hos bondemanden, husmanden, præsten, skolelæreren og smeden.

Du kan også prøve kræfter med gamle landsbylege eller udfordre dig selv og familien i Frilandsquizzen. 

En oplevelse for hele familien

Frilandsmuseet De Gamle Huse er en ideel oplevelse for hele familien, med særlige aktiviteter og arrangementer i løbet af sæsonen. Du kan blandt andet være håndværker for en dag, hvor du prøver kræfter med at kalke, flette hegn eller lerkline som i gamle dage. 

De Gamle Huse inviterer også op til en tur i og omkring Naturpark Maribosøerne, hvor du kan opleve enestående natur, der blandt andet byder på Danmarks mest ørige søer, unikt fugleliv, smukke herregårdslandskaber og meget mere. 

Er du sulten, kan du nyde medbragt mad og drikke eller bestille lækre retter hos museet. Uanset om du er der for historien, aktiviteterne eller naturen, inviterer De Gamle Huse til en særlig oplevelse. 

I løbet af sæsonen er der særlige aktiviteter for hele familien. Se programmet for museets aktiviteter i museets kalender.

Les mer
Contact Information
  • Email: post@museumlollandfalster.dk
Faciliteter
  • Aktiv deltagelse mulig
  • Aktivitetsmuligheder for børn
  • Medbragt mad er tilladt
  • Living history
  • Museumsbutik/Kiosk
  • Parkeringsplads for busser

Få veibeskrivelse

Meinckes Vej 5

4930 Maribo

Loading map...

Sist oppdatert av::Visit Lolland-Falsterinfo@visitlf.dk

Relaterte produkter