Hele Hurup bliver centrum for strikkefestivalen Wool Days Thy d. 19.-21. september 2025 hvor Hurup Hallerne bliver omdrejningspunktet for spændende foredrag, inspirerende udstillinger og hyggelige loungeområder, hvor du kan slappe af og møde andre strikkere. Gå på opdagelse blandt de mange stande, hvor lokale og internationale udstillere præsenterer deres unikke produkter og materialer. Og glem ikke madboderne, som serverer lækre retter, der gør festivaloplevelsen fuldendt. Når entrébilletten er betalt, er alle events i Hurup Hallerne gratis.
Festivalen tilbyder også over 40 kreative workshops og vi har bestræbt os på at sammensætte et workshop program, så der er noget for både ny-strikkere og de mere erfarne; for de unge og for de modne; for dem der er til fri leg og dem der gerne vil nørde og fordybe sig i teknikker - og så har vi tilføjet et par kurser i hækling og broderi, som vi også håber I vil benytte jer af.
Gågaden og de omkringliggende grønne, naturskønne områder vil danne rammen om flere madboder og loungeområder, lokale butikker, arbejdende værksteder og kreativ aktivitet – det hele bundet kreativt sammen af det vi kalder ’Garnruten’.
Se det fantastiske program her.