Vinterbadning ved Mommark Strand
Tag en frisk dukkert i Lillebælt fra Mommark Strand på Sydals.


Nyd det kolde gys ved Mommark
Ved Mommark Marina finder du en bred sandstrand med udsigt over Lillebælt. Her kan du tage turen i det kolde vand og kombinere vinterbadningen med en gåtur langs stranden og kysten ved Mommark.
Stranden har en badebro, og der findes toilet samt parkeringsmuligheder i nærheden.
Mommark Badeklub
Ved Mommark Marina finder du også Mommark Badeklub, som danner ramme om udendørsbadning året rundt.
Badeklubben har faciliteter med omklædningsrum og sauna samt adgang til badebro. Adgang til klubbens faciliteter kræver medlemskab.
Saunaen har sæson fra 1. oktober til 30. april.
Læs mere om Mommark Badeklub, medlemskab og aktuelle saunatider på klubbens hjemmeside.
Praktisk information
Vinterbadning foregår på eget ansvar. Tjek altid vejr-, vind- og isforhold, inden du går i vandet, og bad sammen med andre.
Stranden i Mommark er ejet af Mommark Marina, og det er Marinaen der holder stranden ren og pæn.
Følg de 8 vinterbaderåd
Før du går i vandet:
-
Tjek badeforhold og kend sikkerhedsudstyret
-
Pas på is på trappe og bro
-
Sænk kroppen roligt ned i vandet
-
Bad aldrig alene
Når du er i vandet:
-
Træk vejret roligt
-
Hold øje med hinanden
-
Hold dig tæt ved trappe eller opgang
-
Svøm aldrig under isen
Sidst opdateret den 16. oktober 2026
Faciliteter
- Badebro
- Børnevenlig strand
- Parkeringsplads i nærheden
- Toilet
Sist oppdatert av:Destination Sønderjylland - VisitSønderborginfo@visitsonderborg.com


