©  Foto:

Vingsted Sø

Historisk våbenoffermose tilbage i jernalderen og fisker sø i dag i udkanten af Vejle Ådal. 

Vingsted Sø ligger mellem Bredsten og Ødsted på kanten af Vejle Ådal. Den 6 hektar store sø er en af landets 25 søer og moser fra jernalderen, der går under betegnelsen ”våbenoffermoser”.

Ved søen står dunhammere, pilebuske og Danmarks giftigste plante, gifttyde. I søen lever gedder, aborrer og skaller, ligesom det er en fin yngleplads for skrubtudser. Der er også mulighed for at fiske i søen. 

Historie fra jernalderen

"Våbenoffermosen" indeholder ofringerne af de store mængder af kostbare våben og udstyr i søer og moser, tolkes som krigsbytteofringer efter slagne invasionshære fra det sydlige Norge og området omkring Göteborg. 

Alt tyder på at fundene i Vingsted Sø, der hører til en af landets små våbenoffermoser, stammer fra én stor ofring omkring år 250 e.Kr. Genstandene kan ses på Kulturmuseet i Spinderihallerne i Vejle. Følg dette link og læs mere om Kulturmuseet.

I søens østende ses to kopier af gudestøtter fundet i moser i jernalderen. De forestiller vaneguderne, Njord og Nerthus. Figurerne indgår som en del af jernalderaktiviteterne ved Jernalderlandsbyen i Vingsted. Følg dette link og læs mere om Jernaldermiljøet i Vingsted.

Fiskeri i Vingsted Sø

Det er muligt at fiske i søen, blot man orientere sig om områdets regler. Det er tilladt at fiske i søen hele året med undtagelse af april, hvor søen er fredet af hensyn til geddens gydning. Følg dette link og læs mere om fiske forholdene, fiskekort og Vingsted Sø.

Andet i nærheden

Der er en gårute der fører dig forbi Vingsted Sø og Jernaldermiljøet Vingsted. Det er en oplagt tur til at opleve naturen og historien omkring Vingsted Sø, ”Våbenoffermosen”. Find også andre vandreruter og information om området i Vingsted. Følg dette link og læs mere om Gul rute, Find folder med andre ruter og information om Vingsted sø. 

Jernalderlandsbyen i Vingsted og Vingsted Historiske Værksted, er et undervisnings- og kulturaktivitetssted for skoler og grupper. Jernaldermiljøet består bl.a. af en række rekonstruerede jernaldergårde med tilhørende værkstedshuse. Området må gerne besøges, blot man tager hensyn til eventuelle aktiviteter på stedet. 

I området ligger også Vingsted Hotel og Konferencecenter og et område med shelters, bålplads, borde og bænke, plaskeområde og undervandskasse. Følg dette link og læs mere om Vingsted Hotel & Konferencecenter.