Vedersø Strand Camping
Her er der plads til at være. Til lange dage, langsomme morgener og ferier i naturens tempo – helt tæt på Vesterhavet

Midt i det vestjyske klitlandskab og kun en kort tur fra Vesterhavet ligger Vedersø Strand Camping. Et sted, hvor den friske havluft, de åbne vidder og den særlige ro ved Vestkysten bliver en naturlig del af ferien.
Her kan dagen begynde med friskbagt morgenbrød, fortsætte med en tur gennem klitterne og slutte med solnedgangen over Vesterhavet. I bestemmer tempoet.
Ferie med plads til både ro og oplevelser
På Vedersø Strand Camping er der tænkt på hele familien. Børnene kan gå på opdagelse på legepladserne, hoppepuderne og trampolinen eller mødes på multibanen. Derudover finder I blandt andet minigolf, arcadehal og udendørs friluftsbad.
Når tempoet skal helt ned, venter campingpladsens wellnessområde med sauna, dampbad og spa – et sted til ro og afslapning efter en dag fuld af oplevelser.
På pladsen finder I også supermarked, café og Restaurant Havtorn, så det meste er lige ved hånden – fra friskbagt morgenbrød og dagligvarer til et godt måltid efter en dag ved Vesterhavet.
Naturen lige uden for døren
Vedersø Klit indbyder til at komme ud. Tag cyklen gennem det vestjyske landskab, gå en tur langs stranden eller oplev de mange vandre- og cykelruter i blandt andet Husby Klitplantage, hvor skov, hede, klitter og Vesterhav mødes.
Hunden er selvfølgelig også velkommen. Efter en lang tur på stranden kan sand og salt skylles af i campingpladsens hundebad.
En ferie med plads til alle
Vedersø Strand Camping ønsker, at så mange som muligt skal kunne nyde ferien ved Vestkysten. Hytter og servicebygninger har gode adgangsforhold for kørestolsbrugere, ledsagerkort modtages, og servicehunde er velkomne.
Personalet har samtidig fokus på at skabe trygge og imødekommende rammer for gæster med usynlige handicaps, herunder brugere af Solsikkesnoren.
Vedersø Strand Camping – tæt på naturen, tæt på vesterhavet og langt fra hverdagen.
Kontaktinformasjon
Faciliteter
- Pladser til autocampere
- Butik/Kiosk
- Cafeteria/restaurant
- Køkken
- Legeplads
- Fiskemulighed
- Minigolf
- Cykler til leje
- Swimmingpool
- Campingvogne til leje
- Hytter til leje
- Åbent hele året
- WiFi
- Opholdsrum
- Vaskeri
Sist oppdatert av:VisitNordvestkysten, Holstebroinfo@visitnordvestkysten.dk








