VisitDenmark

Vandretur - Lemvig Sødal

Gå på opdagelse i istidens fodspor i Lemvig Sødal.

Lemvig Sø
Ture på egen hånd
Bilde: VisitNordvestkysten© Emil Nørby

Lemvig Sødal er en såkaldt tunneldal. Dalen strækker sig fra byen til de flade hedesletter i syd. Tunneldalen er dannet af smeltevand fra sidste istid for ca. 20-30.000 år siden. Under isen, der var flere hundrede meter tyk, samlede smeltevand sig i tunneler.

På grund af det enorme tryk fra isen ovenover, blev vandet presset ned og skyllet ud med stor kraft de steder, hvor der var huller i isen - de såkaldte gletsjerporte. Her gravede smeltevandet dybe render i jordoverfladen od medførte store mængder sand, grus, sten og ler. Det lette ler blev skyllet i havet, mens det tunge sand og grus endte på sletten syd for isen. I dag bliver materialerne gravet op i grusgravene i bl.a. Rom syd for Lemvig.

Danmarks Naturfredningsforening fik i 1978 fredet sødalen, og sikrede således "Vestjyllands Smilehul".

Du kan følge afmærkede ruter rundt om søen på enten 4,5 eller 6 km.

skilt til Lemvig sødal.pdf

Handicapvenlige forhold:

Lemvig Sø har en handicapvenlig adgang til søen for kørestolsbrugere. Hvis man vil fiske, er der gode muligheder for det, da der er bygget en gangbro lidt ud i vandet. Der er parkeringsplads lige op til gangbroen. 

Rundt om søen er en 1,8 km lang rute, som er asfalteret. Undervejs på ruten findes der bænke. 

Få veibeskrivelse

Sølystvej

7620 Lemvig

Loading map...

Sist oppdatert av::VisitNordvestkysten, Lemviginfo@visitnordvestkysten.dk