Torup Spisehus -Lokale råvarer i Torup
Torup Spisehus ligger midt i landsbyen Torup med Økosamfundet Dyssekilde som nabo.

Lækker mad lavet af lokale råvarer. På Torup Spisehus sættes gæsten i fokus når der dækkes op ved plankebordene.
Torup Spisehus er en lille restaurant, der sætter fokus på lokale råvarer fra de omkringliggende gårde. Alt laves fra bunden: Pølser og skinker lufttørres i baglokalet, oste laves af råmælk fra den lokale gård, grøntsager fermenteres, der brygges kombucha og surdejsbrød er med lokalt mel.
Nyd en frokost eller aftenens tastingmenu og gå på opdagelse i de mange naturvine.
Reserver bord på Torup Spisehus
Benyt lejligheden til et besøg i den økologiske landsby
Som nabo er den Økologiske Landsby Dyssekilde lige rundt om hjørnet. Her kan du komme med på en spændende rundvisning hver lørdag i ulige uger i højsæsonen. Und dig selv et besøg i den lille butik Taraxacum, som også er nabo til Torup Spisehus. Her finder du alt, hvad du skal bruge af alternative varer og produkter. En sjov og spændende butik at besøge.
Kontaktinformasjon
- Email: kontakt@torupspisehus.dk
- Phone: +45 40102051
Faciliteter
- Frokost
- Vegetar/Veganer
- Udendørs servering
- Take away
Prisniveau
- Hovedret: < DKK 150
- Hovedret: DKK 150 - 250
Sist oppdatert av:VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com







