skip_to_main_content

Tornby Bjerg

Oplev den storslåede udsigt fra Tornby Bjerg. Hvis vejret er godt kan der ses langt udover Vendsyssel. 

Fra Tornby Bjerg (84 m.o.h.) er der en storslået udsigt over det nordvestlige Vendsyssel med det skarptskårne landskab - dannet af istidens gletsjere. Mod nord og nordvest strækker havet og de store klitplantager sig, så langt øjet rækker. Hvis vejret er klart får man en fornemmelse af klitstrækningen mod Skagen. I godt vejr er der bl.a. udsigt til Hjørring, Børglum Kloster og Rubjerg Knude Fyr. Mod øst og sydøst kigger man ind over land, og her er landskabet frodigt, grønt og bakket.

Panorama cykelruten "Højt over havet" går lige forbi Tornby Bjerg.