Telia Parken
Mærk den unikke atmosfære i Telia Parken, hvad enten du besøger stadionet til en spændende fodboldkamp, en stor koncert, en guidet tur eller et andet arrangement.

Telia Parken er Danmarks nationalstadion og har siden indvielsen i 1992 dannet rammen om mere end 300 store arrangementer, hvor både sport, musik og fælles øjeblikke har samlet tusindvis af mennesker under samme tag. Her har publikum oplevet alt fra mindeværdige koncerter, intense landskampe, dramatiske Champions League-kampe og andre store sportsbegivenheder, hvor stemningen mærkes helt ud på Østerbros gader. Med sin kapacitet på op til 50.000 gæster er Parken et af landets største steder for store arrangementer, og det 13.000 kvadratmeter store rulletag gør det muligt at holde både open-air og afdækkede arrangementer.
Det er også her, det danske fodboldlandshold spiller sine hjemmekampe – de aftener, hvor nationalfølelsen er stærkest, og hvor rødhvide farver fylder tribunerne. Til daglig er stadion hjemmebane for F.C. København, der spiller for et passioneret publikum, der bidrager til den særlige atmosfære, der kendetegner Parken.
Gennem årene har koncertplakaten budt på nogle af verdens absolut største navne. Publikum i Parken har blandt andet sunget med på hits fra Whitney Houston, Paul McCartney, Michael Jackson, U2, The Rolling Stones, Madonna og Bruce Springsteen – og mange flere danske og internationale stjerner, der har været med til at skrive Parkens historie.
For dem, der er nysgerrige efter at opleve stadionet på en anden måde end fra tribunen, er det muligt at få guidede rundture i Parken, hvor du kan komme bag kulissen. På denne rundtur kommer du blandt andet i omklædningsrummene, på spillerbænkene, og du kan gå langs banen, imens du hører historien om Parken. De guidede ture foregår både på dansk og engelsk. Du kan læse mere om rundturene i Parken her.
Kontaktinformasjon
- Email: info@parken.dk
- Phone: 35 43 31 31
Få veibeskrivelse
Per Henrik Lings Allé 2
2100 København Ø
Sist oppdatert av::VisitCopenhageninfo@visitcopenhagen.com






