Tag Plads. En samtalebaseret supper club for kvinder
25. november 2026 inviterer Højhuset i Herning til Tag Plads – en samtalebaseret supper club for kvinder. Aftenens tema er SKIFTE og sætter fokus på de overgange i livet, hvor noget slutter, og noget andet begynder.

Tag Plads er et samtalebaseret koncept skabt og faciliteret af Julie Berthelsen. Her er samtalen i centrum, og indholdet opstår i mødet mellem deltagerne.
Denne aften er temaet SKIFTE – Når noget slutter, og noget andet begynder. Samtalen tager udgangspunkt i de skift, livet rummer. Nogle vælger vi selv, mens andre opstår undervejs. Det kan være nyt arbejde, skilsmisse, børn der bliver større, en forælder der får brug for os eller følelsen af, at noget ikke længere er, som det var.
Tag Plads er hverken et kursus eller et traditionelt netværk. Formatet bringer kvinder sammen på tværs af alder, profession og livssituation og skaber trygge rammer for dialog, refleksion og nye perspektiver.
Højhusets historie som højskole danner en naturlig ramme om aftenen, hvor samtale, fællesskab og mødet mellem forskellige erfaringer er i centrum.
Billetten koster 140 kr. og inkluderer fællesspisning og netværk.
Kontaktinformasjon
- Email: hej@hojhuset.com
- Phone: +45 97 12 32 44
Sist oppdatert av:VisitHerningmail@visitherning.com


