VisitDenmark

Strandshoppen

Strandshoppen ved Saksild Strand er mere end bare en butik. Her går de efter at dække alle de behov du kan have som strand-, eller sommerhusgæst. Her kan du finde tøj og klassisk strandudstyr, en stor kiosk, friskbagt morgenbrød, café, bar og minigolfbane.

Venner, Min partner, Mig selv, Børn
Udendørshygge Strandshoppen i Saksild
Saksild, Østjylland
Shopping
Bilde: Destination Kystlandet

Alt hvad du står og mangler

Trænger du til kolde drikkevarer eller en is, mens du er på stranden ved Saksild? Har du glemt badetøjet eller solcremen derhjemme? Har I brug for en god frokost eller en gin & tonic i skyggen? I finder det hele ét og samme sted. Strandshoppen er din ven i nøden, når du er på strandtur eller i sommerhus i feriebyen.

Udstyr til din strandtur

Strandshoppen har en stor afdeling med tøj og sko til både herrer, damer og børn. Her kan du finde badetøj og sportstøj til turen – eller måske en vindjakke, hvis det danske vejr spiller dig et puds. Du finder de mest populære sportsmærker som Nike, Adidas, Hummel, Puma og mange flere i butikken.

Og skulle I have glemt strandlegesagerne, bolden eller solcremen derhjemme, så er der også et udvalg af dette at finde.

Kiosk med mere

Strandshoppen er samtidig også en dagligvarehandel, hvor du kan købe de mest basale ting samt et stort udvalg af drikkevarer, snacks og søde sager. I den store bland-selv-slik-afdeling er der mere end 140 forskellige varianter. Og fra stranden er der kun få hop til butikken, hvor I kan købe en dejlig, kold is.

Morgenbrødet kan også hentes hos Strandshoppen, som har et stort udvalg af både rundstykker, franskbrød og alle de klassiske danske morgenkager.

Her kan du nyde din frokost

Når sulten melder sig, kan du bestille et udvalg af lækre grillretter som burger, panini, nachos eller bøf bearnaise og nyde det udendørs ved de opstillede borde. Der er også et omfattende drinkskort med alt fra gin & tonic til aperol spritz, kold hvidvin eller spændende fadøl. Så er hyggen sikret!

Tag et spil minigolf

Bag Strandshoppen ligger Saksilds nye, flotte minigolfbane, som byder på udfordringer for både børn og voksne. Adventure-golfbanen har 12 huller, og prisen er kun 50 pr. person – og halv pris for børn op til 8 år.

Åben i sommerhalvåret

Så snart solen begynder at varme, åbner Strandshoppen op for sol- og strandhungrende badegæster. Åbningstiderne afhænger af sæson. Du kan finde årets åbningstider på Strandshoppens hjemmeside.


Skrevet af Destination Kystlandet. Senest opdateret den 29. maj 2026 af Louise Klint Nielsen.

Les mer
Kontaktinformasjon

Få veibeskrivelse

Kystvejen 6, Saksild

8300 Odder

Få veibeskrivelse
Loading map...

Sist oppdatert av::Destination Kystlandetinfo@kystlandet.com

Relaterte produkter