VisitDenmark

Slagelse Museum – del af Museum Vestsjælland

Museum Vestsjælland
Slagelse, Vestsjælland
Museer
Bilde: Museum Vestsjælland

Besøg Slagelse Museum, og oplev atmosfæren fra det gamle Slagelse.

Håndværkergaden

Træd ind i Håndværkergaden og gå 200 år tilbage i tiden ad den krogede gade med toppede brosten og tætliggende huse.

I husene kan I opleve forskellige værksteder med traditionelle håndværk. I kan også følge i H.C. Andersens unge fodspor og besøge en latinskole som den, han gik i, da han boede i Slagelse.

Skyggekrigerne – Vestsjællands hemmelige modstandskamp

På Slagelse Museum kan du også oplev en anderledes udstilling med vilde våben, tekniske gadgets og dramatiske fortællinger om de hemmelige agenter, der kæmpede i skyggerne under Anden Verdenskrig.

Alle voksne i Europa kender historien om Anden Verdenskrig og om, hvordan modstandsbevægelserne understøttede de allieredes kamp mod Nazityskland – eller gør de?

”Skyggekrigerne” fortæller de mindre kendte sider af modstandskampens historie. Her sættes fokus på, hvordan den britiske agent- og efterretningstjeneste SOE (Special Operations Executive) trænede danske mænd og kvinder og leverede helt særlige våben.

Træd ind i skyggerne, hvor Vestsjællands hemmelige helte kæmpede for friheden. Vidste du for eksempel, at britiske agenter sprængte Storebæltsfærgen i luften under Anden Verdenskrig? Eller at et fly fra Royal Air Force blev nedskudt nær Ringsted og bragte en vigtig mission for Danmark i fare?

Besøg det grønne byrum

I tilknytning til museet er et indbydende udendørs rum for aktiviteter og bålhygge.

Træd indenfor i Det Grønne Byrum ved Slagelse Museum. Her er åbent for alle – også uden for museets åbningstid. I byrummet kan I tage en pause, tænde bål og opleve historiske planter. Ønsker I at benytte bålhytten, kan der købes brænde på Slagelse Museum.

Prøv kræfter med livet som agent og modstandskæmper

En bevilling på én million kroner fra Nordea-fonden har blandt andet gjort det muligt at opføre en træningsbane – en vaskeægte agentbane – på Slagelse Museum.

Agentbanen er en del af et nyt og levende undervisnings- og aktivitetstilbud for både skoleelever og børnefamilier. Forløbet knytter sig til udstillingen ”Skyggekrigerne”, der sætter fokus på samarbejdet mellem danske modstandsfolk og den hemmelige britiske enhed SOE.

Les mer
Contact Information
  • Email: kontor@vestmuseum.dk
Faciliteter
  • Museumsbutik/Kiosk
  • Aktiv deltagelse mulig
  • Aktivitetsmuligheder for børn
  • Servicehund tilladt
  • Medbragt mad er tilladt
  • Living history: Ved rundvisninger
  • Parkeringsplads for busser
  • Restaurant/Cafe: Café
  • Ledsagerkort accepteres her
Type
  • Kulturhistorisk museum

Få veibeskrivelse

Bredegade 11

4200 Slagelse

Loading map...

Sist oppdatert av::Destination Sjælland info@desj.dk

Relaterte produkter