©  Foto:

Silkeborg - Danmarks Outdoor Hovedstad

Silkeborg, Danmarks Outdoor hovedstad, ligger smukt placeret centralt i Jylland og midt i det smukke Søhøjland. Silkeborg er kendt for sine smukke søer, store skovområder og det bakkede landskab, der inviterer til sjove og aktive udendørsaktiviteter, skønne sanseoplevelser og stemningsfyldte stunder.

Silkeborg er en hyggelig by med en hyggelig aktiv bykerne omgivet af smuk natur. Danmarks længste å, Gudenåen, løber gennem byen, og vandet spiller en stor rolle for både by og de mennesker, der bor og lever her. Derfor er Silkeborg også med rette døbt Danmarks Outdoor Hovedstad.

Det er netop her du finder det største sammenhængende skovområde i Danmark. Sammen med det utrolige søsystem, hvor også Gudenåen løber igennem, byder naturen omkring Silkeborg også velkommen til et aktivt friluftsliv - der helt perfekt kan afsluttes med et besøg på et af byens mange hyggelige spisesteder.

Masser af aktiviteter både ude og inde

Her er noget for enhver, uanset alder og interesse. Besøg Badeanstalten anno 1920 under Silkeborg Bibliotek og forkæl dig selv med dampbad, urtebad, mudderbad eller saltbad i de nostalgiske rammer, tag børnene med på Nordeuropas største ferskvandsakvarium, AQUA, eller lej en kano, svøm i søerne og oplev naturen fra Gudenåen med overnatning på en af de hyggelige camping- eller lejrpladser langs åen.

Kunsten og kulturen blomstrer året rundt med masser af udstillinger, koncerter og forestillinger.

Se de mange begivenheder her.

Silkeborg ligger midt i Jylland og er en del af Aarhusregionen og er et godt udgangspunkt for ture og udflugter både til lands og til vands.

Se, hvad andre deler på Instagram

#visitsilkeborg #visitaarhusregion