©  Foto:

Shelter ved Avnø

Primitiv overnatning på Avnø

Disse to sheltere ligger tæt ved kysten på det sydvestlige hjørne af Nokkeskoven på Avnø. Udover de to sheltere er der et område til telte og to faste grillsteder, så maden kan tilberedes. Det er tilladt at samle brænde i skovbunden i Nokkeskoven, men levende træer må ikke benyttes til dette formål. 
Der er plads til ca. 8 personer i shelterne og 20 personer i telte. Ved naturskolen på Avnø kan der hentes drikkevand. 
 
Det er ikke muligt at komme frem til shelterpladsen i bil. Denne parkeres ved naturskolen, hvorfra man kan gå. At benytte shelterne kræver ingen booking, det foregår efter "først-til-mølle" princippet.