Ringsted Sportcenter
Kig forbi Ringsted Sportcenter
Ringsted-Hallen eller Ringstedhallerne på Tværallé 8 er et kompleks af sportshaller, der hovedsagelig bliver brugt til håndbold.
Komplekset Ringsted Sportcenter består af tre haller; A, B og C (også kaldet Unionshallen). Hal A, der blev bygget i 1997, har plads til cirka 1.600 tilskuere og er hjemmebane for Håndboldliga-klubben TMS Ringsted.
Komplekset blev i 2007 udvidet, da det blev bygget sammen med den nye Ringsted Svømmehal. Gymnastikhuset kom til i 2012 og rummer muligheder for alle typer spring- og gulvgymnastik. Bestyrelsen udarbejdede i 2010 en klar vision for udviklingen af Ringsted Sport Center. Visionen, der er et udtryk for de muligheder og ønsker, som bestyrelsen og generalforsamlingen har for udviklingen af centret, lyder: "At Ringsted Idrætsanlæg fremstår som Danmarks bedst drevne offentlige center for kropskultur/sport/træning, socialt samvær og oplysende virksomhed".