VisitDenmark
 (+2 dates)

Påskelørdag på Ærø

Påskelørdag er en ærøsk helligdag både øboer og gæster værner om; her drager alle mod stranden for at koge æg i havvand. Vil du med?

opening_hours_event_panel_title

4 AprilSaturday
27 March 2027Saturday
15 April 2028Saturday
Påskelørdag på Ærø
Marstal, Fyn
Det sker
photo: Ane Katrine Vig

find_us

Ærøskøbing Havn 4

5970 Ærøskøbing

Loading map...

Måske har du hørt om det? De tossede øboer, der sidder på stranden i al slags vejr og koger æg, griller pølser og skåler med hinanden. 

Og det er lige præcis dét ærøboerne gør - sammen med en masse ø-gæster, der selv har opdaget traditonen og er hoppet "frivilligt" på.

Dagene op til Påskelørdag, og særligt på dagen, er færgene propfyldte; alle skal "hjem" til Ærø og koge æg. Byens gader ligger øde hen, og butikker samt museer holder lukket med et skilt i døren: "Vi koger æg!"

I hundredvis samles man øen rundt og laver bål på stranden - ofte med to, tre eller flere generationer om det samme bål. Dagen lang bliver der kogt æg, ristet pølser og fortalt røverhistorier. Og det hele skylles ned med en håndbajer - måske endda en lokal påskebryg fra Ærø Bryggeri.

Traditionen kendes tilbage til omkring år 1900, hvor de ældre børn gik rundt til gårdene Påskelørdag, sang for beboerne og fik æg, som de tog med til stranden og kogte i havvand.

Eller måske var det gårdenes piger og karle, der endelig havde fået en fridag og gerne ville fejre det i festligt lag. Oprindelsen til denne skik står lidt hen i det uvisse.

Hold påskeferie på Ærø

Påskelørdag på Ærø
photo: Ane Katrine Vig
about
Contact Information
  • Email: post@arre.dk
Type
  • Påskeferie

updated_by:Ærø Turist & Erhvervpost@arre.dk