VisitDenmark

Otterup

Otterup er Nordfyns største by – med spor fra vikingetiden, en fortid som stationsby og gode shoppingmuligheder. Byen ligger mellem Odense og Hasmark Strand og byder på både historie, butikker og hyggelige steder til en gåtur.

Gratis
Venner, Min partner, Mig selv
Markedsdag i Otterup med mange mennesker på gaden
Arkitektur og byrum
Bilde: VisitNordfyn

Stationsby fra vikingetiden

Tag til Otterup og se Midgårdsormen – den bugter sig på Torvet, hvor den kæmper mod Thor. Midgårdsormen er kendt for sin farlighed, men her i Otterup er det nu muligt for børn at kravle rundt på den, hvis de ellers tør. I dag er der ca. 5000 indbyggere.

Otterup har dog været beboet i flere tusind år, og her i byen er der udgravet den største fynske vikingegravplads, man har fundet på Fyn. Udgravningsstedet er i dag parcelhuskvarter, men gå en tur langs Den Grønne Sti – så kommer du forbi området, hvor de gamle vikinger boede.
En stor del af den nuværende by er vokset op omkring De Nordfynske Jernbaner, der tidligere forbandt Otterup med Odense og Bogense.

Der er flere gamle bygninger i Otterup, der er værd at se på en tur rundt i byen - husk at man kun kan se dem udefra.

Seværdigheder:

  • Den tidligere politistation i Otterup på Jernbanegade 5 blev opført i 1919 og var fra begyndelsen politistation og har også fungeret som rådhus og som børnetandpleje. I dag er bygningen renoveret og fungerer som privatbolig.
  • Otterup Rådhus på Rådhuspladsen 2 blev opført i 1970 og ligger der, hvor den gamle jernbanestationsbygning lå fra 1880-erne. Dengang lå jernbanestationen et stykke ude fra byen.
  • Den tidligere Otterup Geværfabrik (officielt kendt som Schultz & Larsen) på Fabriksvej 5 er et ikonisk stykke industrihistorie. Fabrikken var internationalt berømt for sin produktion af håndlavede rifler i verdensklasse. Fabrikken lukkede i 1994 efter 105 år i drift. I dag er der kulturhus i bygningerne.
  • Tårnhusene på Jernbanegade og Søndergade: I perioden omkring år 1900 (særligt i jugendstil- og slesvigsk-inspireret byggestil) opførte byens velhavende borgere, håndværksmestre og handlende en række markante, murede huse, hvor et rundt eller ottekantet hjørnetårn med spir var det ultimative statussymbol.
  • Frelserens Hospital, det tidligere fattighus ved Otterup Kirke, ligger på Bakkevej 2 og blev opført i 1722. Det fungerede som fattighus til omkring 1925, hvor sognet overtog huset, og det blev indrettet til folkebibliotek. I dag er der museum i de fine gamle lokaler. Du kan besøge Otterup Museum både på faste åbningstider og efter aftale.
  • Otterup Kirke er en smuk, hvidkalket middelalderkirke, der ligger oppe på Bakkevej 2B. Kirken er opført omkring år 1150 og blev udvidet flere gange i løbet af Middelalderen.
  • Gå ikke glip af et besøg ved Otterup Andedam på Bryggerivej, hvor du kan nyde synet af ænder, svaner, fasaner og påfugle.
     

Shopping i Otterup

Du kan købe alt, hvad du har brug for i byen. Her er fem dagligvarebutikker og mange butikker, der sælger alt fra tøj til hesteudstyr. Du finder også lækre specialoste, en god bager og mange lækre varer. Hver lørdag sommeren igennem er der marked på Torvet, hvor du også kan slappe af ved et af de gode spisesteder mens du hører lidt god musik.

Hvad sker der i Otterup?

Hvad sker der i Otterup og på Nordfyn, når du er der? Tjek VisitNordfyns aktivitetskalender og find aktiviteter og events!

Les mer
Kontaktinformasjon

Få veibeskrivelse

Nørregade

5450 Otterup

Få veibeskrivelse
Loading map...

Sist oppdatert av:VisitNordfyninfo@visitnordfyn.dk

Relaterte produkter