©  Foto:

Ole Hansen Mindesten

Mindesten for Ole Hansen født den 17. december 1855 i Høm sogn, Ringsted.

Ole Hansen ”Den første bonde i kongens råd” har fået sin placering her i Sct. Bendtsgade, hvor man mod vest kan se ud mod Bringstrup, hvor Ole Hansens elskede gård, Solbakkegården ligger.

Ole Hansen sad i Bringstrup-Sigersteds Sogneråd, da Kulturminister Scavenius den 22. april 1885 udsendte sit ”mundkurvscirkulære” som forbød skolelærere at drive politisk propaganda og deltage i riffelforeninger, da man var bange for at dette kunne føre til et oprør mod regeringen.

Ole Hansen og sognerådet nægtede at videregive cirkulæret til lærerne og måtte i fængsel, da de også nægtede at betale den idømte bøde.

Dette gav genklang over hele Danmark, og da Lejrekredsen i 1890 manglede en kandidat til valget, spurgte man Ole Hansen. Han blev valgt ind i folketinget for Venstre.

Johs. Berg har tegnet stenen og lavet bronzereliefferne, medens C. Svenstrup har udført stelen, der blev afsløret den 24. juli 1930.

Ole Hansen dør den 26. juni 1928.

Stenen står i Klosterlunden - ud mod Sct. Bendtsgade.

Læs mere på wiki.ringstedhistorie.dk