Ø-hop på Skanderborg Sø
Skanderborg Sø rummer hele fire små øer, som har hver deres historie. Læs om dem her og se, hvordan du kan tage på ø-hop.
Du kan komme rundt på Skanderborg Sø med kano. Lej f.eks. hos Danhostel Skanderborg eller Skanderborg Sø Camping.
Æbelø
Æbelø er én af de fire øer, der findes i Skanderborg Sø. Øen fremgår flere gange i danmarkshistorien og har gennem flere hundrede år været et yndet udflugtsmål.
Det er uvist, hvordan Æbelø har fået sit navn. Det siges, at navnet stammer fra en gammel bevoksning af vilde æbletræer, mens andre påstår, at navnet kommer fra et gammelt ord, der betyder hvælvet eller ’rund-agtig’, hvilket stemmer overens med øens form.
Den historiske Æbleø
Der er gennem tiden gjort spændende fund på øen, der kan spores helt tilbage til stenalderen. Herefter optræder øen i en af St. St. Blichers digte, hvor han skriver om den unge Prins Christian. I 1617 bliver Æbelø igen nævnt, denne gang af den nu voksne konge Christian d. 4. i hans breve, hvori han giver lensmanden ordre til at opsætte bådhus, fiskehus og to hyttefade på Æbelø. Det kan derved konkluderes, at der allerede dengang har været en del fiskeri i Skanderborg Sø.
I 1810 blev der opstillet et badehus, som besøgende kunne købe billetter til. Der blev ryddet stier, så folk kunne gå en tur langs bredden og der blev dannet et danseområde, som folk kunne danse på. Om sommeren var øen et yndet udflugtsmål for byens borgere som tog med båd, der sejlede i fast rutefart.
I 1855 købte Skanderborg købstad Æbelø, landejendommen Sølund og hele Dyrehaven for den nette sum af 120.000 kr. 80 år senere i 1935 sænkede man vandstanden i søen, så Æbelø den dag i dag kun er adskilt fra fastlandet ved en smal rende.
Kalvø og Fåreø
Selvom der her er nævnt to øer, bliver øerne i dag betegnet som værende én ø beliggende i Skanderborg Sø.
Kalvø er i århundreder blevet brugt til afgræsning og har højest sandsynligt fået sit navn, fordi kalve plejede at græsse på øen. I dag er øen 4,4 hektar. Før i tiden lå den mindre ø, Fåreø, syd for Kalvø, men da vandstanden i Skanderborg Sø blev sænket i 1932 for at undgå, at landbrugsjorder blev sat under vand ved tøbrud, blev Fåreø landfast med Kalvø.
I dag ligger Kalvø øde hen, fri for kreaturer og får. Øen er et yndet udflugtsmål for sejlende, som ofte medbringer en frokostkurv til øen. Der er et godt fiskeliv i søen og en god gåse- og andejagt ved træk hen over øen.
På Kalvø er der fundet en del stenredskaber, som viser, at der var bopladser på øen i jægerstenalderen. I den første halvdel af 1100-tallet anlagde en gruppe benediktinermunke (sortbrødre) et kloster og en lille havn på den nordøstlige del af øen. Her har formentlig levet omkring 12 munke og en abbed indtil der i 1168 kun var to munke tilbage.
Samme år blev klostret overtaget af cisterciensermunke (gråbrødre), der i flere år havde søgt efter et velegnet sted at bo i Århus Stift. Munkene byggede hytter på øen men efter kun fire år på øen måtte munkene give op, da vejret ofte forhindrede overfarten til og fra øen i dage- eller ugevis. Derfor flyttede de i 1172 til Øm mellem Mossø og Gudensø, og grundlagde her Øm Kloster, som blev revet ned i 1561. I dag er området omkring det tidligere kloster omdannet til museum, hvor man kan få et indblik i munkenes dagligdag.
Sct. Thomas
Øen ligger i den nordlige ende af Skanderborg Sø og er skabt af Bagermester Thomas Brædstrup, som døde i 1877. Øens navn er, udover at være opkaldt efter sin skaber, en hilsen øen Sankt Thomas i Det Caribiske Hav.
Bagermester Thomas stod i begyndelsen af 1800-tallet for at opføre flere huse på Skanderborgs hovedstrøg, Adelgade. Derfor havde han ofte jord i overskud fra de mange udgravninger, hvilket resulterede i at Thomas fik en idé om at jorden kunne smides i Skanderborg Sø.
Gennem flere år med kolde isvintre satte Thomas sine folk til at køre hestevogne og trillebøre med jord og sten ud på den kraftige is. Når det blev forår, forsvandt de store jorddynger, og alt var som det plejede. Fidusen med bortskaffelse af overskudsjord fortsatte i flere år, og til sidst var der kørt så meget jord ud i søen, at en lille ø dukkede op over vandets overflade. Øen var naturligvis meget lille i starten, men ved vandstandssænkningerne i 1912 og 1932 voksede den betydeligt i størrelse.
I dag er øen privatejet og fuldt beplantet, hvorfor den ligger i søen som en lille grøn plet.
Sct. Helene
Som den mindste af de fire øer i Skanderborg Sø, ligger Sct. Helene i den vestlige ende godt gemt bag jernbanedæmningen. Ifølge skrønen er øen opstået som følge af, at et stort stykke af jernbanedæmningen skred ud. Dette er baseret på, at Nybro i 1923 blev udvidet og i nattens løb skred dæmningen ud. Den morgen viste der sig ganske rigtigt en lille ø, men efter nogle dage forsvandt den igen.
Sct. Helene lå der allerede, og der er også fundet levn fra yngre stenalder på øen. På et kort over Skanderborg Rytterdistrikt fra 1723 hedder øen Bollers Ø. Hvorfra dette navn stammer, vides ikke. Forklaringen på det nye navn Sct. Helene kan være følgende: Napoleon blev forvist til Sankt Helena, og navnet på den lille, noget afsides beliggende ø i Skanderborg Sø kan sikkert henføres hertil, kombineret med et ønske om et delvist navnefællesskab med den anden lille ø i søen, Sct. Thomas.