Odenses Gamle Banegård

Tegnet af manden bag Københavns Hovedbanegård

Odenses Gamle Banegård blev tegnet af Heinrich Wenck, der var DSB's overarkitekt og en af de mest betydningsfulde skikkelser i dansk stationsarkitektur. Han stod også bag Københavns Hovedbanegård og en række andre stationer rundt om i landet.

Hvis bygningen virker usædvanligt imponerende, er det ikke tilfældigt. Da den stod færdig i 1914, skulle den afløse Odenses ældre banegård og samtidig afspejle byens voksende betydning som bindeled mellem Fyn, Jylland og Sjælland. Resultatet blev en station, der både skulle fungere i hverdagen og gøre indtryk på de rejsende, der ankom til byen.

Kig op efter detaljerne

Det er især arkitekturen, der gør bygningen værd at standse op ved. Kig op mod det høje mansardtag, læg mærke til de glaserede tagsten og studér facadens udsmykninger. Mange af detaljerne er skabt for at signalere betydning og repræsentation, præcis som man kender det fra barokkens slotte og offentlige bygninger.

Ser du nærmere på bygningens trekantgavl, finder du også spor af inspiration fra Odense Slot. Sammen med Kongens Have blev banegården tænkt som en del af et større, monumentalt byrum, der stadig kan opleves i dag. Netop samspillet mellem bygning og omgivelser er med til at gøre stedet særligt blandt danske stationsbygninger.

Et stykke synlig byhistorie

Banegården fungerede som Odenses hovedstation frem til 1995, hvor Odense Banegårdscenter overtog rollen som byens jernbaneknudepunkt. Selvom togene ikke længere standser her, står bygningen tilbage som et tydeligt vidnesbyrd om den tid, hvor jernbanen var med til at forme byens udvikling.

De fleste passerer forbi uden at skænke detaljerne en tanke. Men standser du et øjeblik og kigger op, er det let at forstå, hvorfor Odenses Gamle Banegård stadig regnes blandt Heinrich Wencks mest markante værker.