Nyborg Destilleri

Foto: Nyborg Destilleri - Produktion restaurant rundvisning - whiskytønder
Attraktioner
Lokale smagsoplevelser
Whisky, Gin og Rom. Rundvisninger, restaurant og ro. 
Adresse

Holmens Boulevard 11

5800 Nyborg

Restaurant, Rundvisninger og Ro.


Dråberne der løber af destillationsapparaterne bliver til whisky, gin og rom på Nyborg Destilleri, der ligger i statsbanernes gamle togværksteder ved havnen i Nyborg. Hallerne er alle blevet totalrenoveret og indeholder ud over produktionen, og lagerhallen, hvor whiskyen roligt modner, også en økologisk restaurant, en café, og en butik med destilleriets egne økologiske produkter.

Allerede siden 2009 har man destilleret whisky og rom, så der står flere modne produkter på hylderne. Indtil foråret 2017 delte Nyborg Destilleri nemlig adresse med Ørbæk Bryggeri, som også er ejet af Rømer-familien. Men ambitionerne var store, så et større destilleri måtte bygges.

I mere end 13 år havde bygningerne stået tomme, da Nicolai og Niels Rømer så muligheden for at forvandle hallerne til et nyt destilleri. Efter flere års restaurering blev Nyborg Destilleri indviet lørdag den 10. juni 2017. Dørene blev også åbnet op for deres nye restaurant, cafe og butik; alt sammen i de historiske bygninger på Holmens Boulevard 11.

Smagsoplevelser med ildhu og passion

Døren åbnes og du møder en rustik indretning – tro mod de historiske bygninger. Destilleriets bar serverer udelukkende økologiske drinks, vine og selvfølgelig destilleriets egen rom, whisky og gin.

Restaurant Remisen deler tag med Nyborg Destilleri, der producerer økologisk whisky, gin og rom. Netop disse produkter er, sammen med lækre økologiske øl fra Ørbæk Bryggeri, en vigtig del af menuen, hvor de dygtige kokke inddrage de forskellige produkter i madlavningen. På menukortet finder du alt fra destilleriets signatur burger med Ardor whisky sauce til tatar frites og frisk fisk fra Storebælt. Mulighederne er mange og smagene er fantastiske. 

Rundvisning i historiske bygninger

Du bliver mødt med en liflig duft, når dørene til produktionshallerne bliver åbnet. Du fornemmer hurtigt at her bliver der kun produceret den fineste spiritus.

Et gammelt lokomotiv troner midt i den store lagerhal – fyldt med whiskyfade på ladet. Rundt omkring i resten af den gamle hal står destilleriets øvrige whisky og rom på alverdens slags fade. De store kobberkedler står smukt i destilleringshallen, og gæsterne bliver ført igennem alle processer, fra produktionens start til det færdige produkt.

Nyborg Destilleri tilbyder rundvisninger hver fredag og lørdag. Fredag kl. 17.00 og lørdag kl. 15.00 og 17.00. Du booker din rundvisning på Nyborg Destilleris hjemmeside eller på telefon +45 69 88 44 33.
Derudover har restauranten, baren og butikken åben Onsdag & søndag: 11.0-16.00 samt torsdag, fredag & lørdag: 11.00-20.00

Adresse

Holmens Boulevard 11

5800 Nyborg

Facilities

Gårdbutik

Økologisk produktion

Økologisk gårdbutik

Ø-mærket

Destilleri

Bike Friends

Fortsett:

Relaterte produkter

Sidst opdateret af
VisitNyborg / Nyborg Turistbureau