VisitDenmark

Nature Park Bornholm

Besøg Nature Park Bornholm nær Gudhjem og oplev klatrepark, discgolf, fodboldgolf og sjove outdooraktiviteter for hele familien midt i den bornholmske natur. Her venter en aktiv feriedag fyldt med udfordringer, hygge og oplevelser for både børn og voksne.

Outdooraktiviteter og familieeventyr hos Nature Park Bornholm

Lige udenfor Gudhjem finder du Nature Park Bornholm – en aktivitetspark fyldt med sjove udfordringer, klatring og outdooroplevelser for hele familien. Her kan både børn og voksne få pulsen op og nyde en aktiv dag midt i den bornholmske natur med masser af grin, konkurrence og eventyr.

Parken byder blandt andet på high-rope klatrebaner, discgolf, fodboldgolf og quiz-labyrint, så der er aktiviteter for både de eventyrlystne og dem, der bare vil hygge sig sammen i ferien.

Klatrepark med udfordringer i højden

Nature Park Bornholm har seks forskellige klatrebaner i højder fra 1 til 18 meter, hvor deltagerne kan bevæge sig mellem træer, forhindringer og svævebaner med moderne sikkerhedsudstyr. Banerne varierer i sværhedsgrad, så både børn, begyndere og mere modige klatrere kan være med. For dem, der foretrækker aktiviteter tættere på jorden, er både discgolf og fodboldgolf populære familieaktiviteter, hvor man kan dyste mod hinanden i afslappede omgivelser.

Aktiv ferie tæt på Gudhjem

Nature Park Bornholm er et oplagt stop på en feriedag omkring Gudhjem og Nordbornholm. Efter aktiviteterne kan man tage en pause ved kiosken med is, snacks og kolde drikke, inden turen går videre ud i den bornholmske natur.

Parken er samtidig en del af Outdoor Friends Bornholm, som guider besøgende til nogle af øens bedste outdooroplevelser. Klik her og book din tid til klatring, Quiz labyrint, disc golf eller fodbold golf hos Nature Park Bornholm. Vi glæder os til at se dig!

Les mer
Kontaktinformasjon

Få veibeskrivelse

Brommevej 10

3760 Gudhjem

Få veibeskrivelse
Loading map...

Sist oppdatert av::Destination Bornholminfo@bornholm.info