©  Foto:

Næstved Svømmehal

Mærk vandet i Næstveds nye svømmeunivers – Sydsjællands største svømmehal med mere end 3 millioner liter vand fordelt på vores mange bassiner.

Her kan familier, motionister og vandglade sjæle få dage fyldt med leg, ro, bevægelse og hyggelige øjeblikke. Svømmehallen byder både på store grin i PlaskeLand, lange svømmeture i AquaArena, varme stunder i Oasen og afslapning i vores sauna- og velværeområder.

 

Hele familiens vandunivers

Børnene kan suse gennem den store vandrutsjebane VandRaketten, hoppe i SpringDybet eller lege løs i Strandbredden eller Vandboblen – 2 bassin for de mindre børn.
De voksne kan tage en rolig svømmetur i vores 50-meter bassin AquaArena, nyde stilheden i varmtvandsbassinet Oasen eller få pulsen op i modstrømskanalen ModStrømmen. Svømmehallen er indrettet til både sjov, bevægelse, motion og afslapning – alt samlet under ét tag.

Når sulten melder sig, kan I lægge vejen forbi Café Vandkanten, hvor der er gode muligheder for et hyggeligt hvil og ny energi til resten af dagen.

 

Saunaer, velvære og varme oplevelser

Efter en tur i vandet venter svømmehallens rolige velværeområde.
Vi tilbyder både klassiske saunaer, dampsauna og infrarødsauna, og der arrangeres løbende saunagus, som giver en ekstra sanselig og afslappende oplevelse for gæsterne. Perfekt til både voksne, wellness-gæster og familier, der vil kombinere aktivitet og leg med varme og ro.

 

Fleksible omklædningsrum – plads til alle

Svømmehallen tilbyder både kønsopdelte omklædningsrum og et stort flexomklædningsområde, som gør det muligt for familier, personer med særlige behov eller gæster der ønsker ekstra privathed at klæde om sammen eller alene.

 

Aktiviteter året rundt

Næstved Svømmehal byder på et bredt udvalg af aktiviteter:
– Holdtræning og vandfitness
– Familieaktiviteter i ferier og weekender
– Saunagus og særlige velvære-events
– Temadage og arrangementer for både børn og voksne

Følg med på vores hjemmeside og sociale medier for opdaterede programmer og aktuelle oplevelser.

 

For børn, familier og vandhunde

Uanset om du vil lege, svømme langt, lære nyt eller bare slappe af, er Næstved Svømmehal et sted, hvor hele familien kan være sammen – på hver sin måde og i trygge rammer.

 

Viste du det om Næstved Svømmehal?

  1. Vidste du, at vores rutsjebane VandRaketten er 80 meter lang, og at vi også har 1-, 3- og 5-meter vipper for de modige?
  2. Vidste du, at vores varmtvandsbassin Oasen er 34 grader varmt, og at hele PlaskeLand holder en behagelig temperatur på 30 grader – perfekt til lange familieophold?
  3. Vidste du, at alle børn under 4 år skal bruge Happy-Nappi og badeble, og hvis udstyret mangler, kan det lånes ganske gratis? Det sikrer den bedste vandkvalitet for alle gæster.