VisitDenmark

Mossø

Mossø er en lille og stemningsfuld skovsø midt i Rold Skov. Her kan du gå en tur rundt om søen og opleve granskov, hængesæk og en varieret flora med blandt andet soldug, tranebær og flere lyngarter.

Gratis
Hunder tillatt
Mossø - Rold Skov
Skørping, Nordjylland
Naturområder
Bilde: RebildPorten

Mossø i Rold Skov

Mossø er en lille, stemningsfuld sø i Rold Skov. Selvom søen kun er omkring 5 hektar stor, er den bestemt et besøg værd. Omgivet af granskov har Mossø næsten karakter af en svensk skovsø – rolig, grøn og med en særlig naturnær atmosfære.

På nordsiden af søen findes en hængesæk, hvor et flydende plantedække af spagnummos langsomt breder sig ud over vandet. Her vokser blandt andet forskellige tørvemosser, tranebær, ulvefod og den sjældne hønsebær. I og omkring søen kan du også finde planter som lobelia, blåbær, hønsekornel, mosebølle og soldug samt de tre lyngarter hedelyng, klokkelyng og rosmarinlyng.

Der går en sti rundt om Mossø, så du kan opleve søen fra flere sider og nyde den varierede natur undervejs.

Få veibeskrivelse

9520 Skørping

Få veibeskrivelse
Loading map...

Sist oppdatert av:RebildPorteninfo@rebildporten.dk

Relaterte produkter