Løgstørs muslinger

Forhandlere af muslinger i Løgstør

I Løgstør forhandles både ferske muslinger og muslinger på glas og dåse hos en række forhandlere:

• SuperBrugsen, Limfjordsvej 17

• Netto, Limfjordsvej 1

• Jan Tex (Uno-X), Sønderport 23

• Kanalfogedens Køkken, Fischersgade 89

• Restaurant Kulgaarden, Kanalvejen 15

Selvpluk og håndtering af blåmuslinger

Det kan være en særlig oplevelse at samle blåmuslinger ved Limfjorden, men det er vigtigt at være opmærksom på fødevaresikkerheden.

Muslinger kan blandt andet indeholde algegifte, bakterier, virus og anden forurening. Inden du samler muslinger, bør du derfor altid tjekke Fødevarestyrelsens aktuelle udmeldinger fra muslingeovervågningen og eventuelle advarsler om giftige alger.

Gode råd, når du selv samler muslinger

Tjek de aktuelle forhold

Se Fødevarestyrelsens aktuelle udmeldinger fra muslingeovervågningen, inden du tager afsted. Her kan du blandt andet finde information om forekomsten af giftige alger og algegifte.

Se på vandet

Hvis vandet har været klart i længere tid, er der mindre risiko for giftige alger og dermed algegifte i muslingerne.

Undgå områder med risiko for forurening

Saml ikke muslinger i nærheden af å- og spildevandsudløb, havne og byområder. Undgå også at samle muslinger umiddelbart efter storm og oversvømmelser.

Tjek, at muslingerne er friske

Friske muslinger skal dufte friskt af hav. Hvis en musling er åben inden tilberedning, skal den lukke sig ved et let slag på skallen. Muslinger, der ikke lukker sig, bør kasseres. Muslinger, der ikke har åbnet sig under varmebehandlingen, bør også kasseres.

Vær opmærksom på tilberedningen

Hvis du vil minimere risikoen for sygdom fra virus og bakterier, anbefaler Fødevarestyrelsen, at muslinger varmebehandles til 100 °C i ét minut. Vær opmærksom på, at varmebehandling ikke fjerner algegifte eller kemisk forurening.

Læs altid Fødevarestyrelsens aktuelle råd og muslingeovervågning, inden du samler muslinger.

Muslinger fra Limfjorden – fiskeri og opdræt

Blåmuslinger fra Limfjorden kan komme fra både fiskeri efter vilde muslinger på fjordbunden og fra opdræt.

Ved det traditionelle muslingefiskeri fiskes blåmuslingerne fra naturlige bestande på fjordbunden. Fiskeriet er reguleret, og der er regler for blandt andet, hvor og hvor meget der må fiskes.

Muslinger kan også opdrættes i vandsøjlen. Her vokser muslingerne på blandt andet liner og andre konstruktioner, så de holdes fri af fjordbunden. Opdræt af muslinger kræver en særskilt tilladelse og foregår i godkendte områder.

Når du køber eller spiser blåmuslinger fra Limfjorden, kan der derfor være forskel på, om muslingerne stammer fra fiskeri på naturlige bestande eller fra opdræt.

Ny kvote for muslingefiskeriet

Bestanden af blåmuslinger i Limfjorden er faldet markant gennem en længere årrække. I 2026 estimerede DTU Aqua bestanden til cirka 62.000 tons – det laveste niveau, siden målingerne begyndte i 1993.

På den baggrund har Miljøministeriet indført en samlet kvote på 4.000 tons blåmuslinger for fiskerisæsonen 2026/27. Kvoten gælder fiskeri uden for Natura 2000-områderne, mens der ikke bliver tilladt fiskeri efter blåmuslinger i Natura 2000-områderne.

DTU Aqua peger samtidig på, at udviklingen i muslingebestanden påvirkes af flere faktorer. Instituttets analyse viser ikke en entydig sammenhæng mellem fiskeriet i de enkelte år og ændringerne i bestandens størrelse det efterfølgende år eller det generelle fald i bestanden. Blandt andet naturlige udsving og prædatorer som søstjerner og strandkrabber kan have betydning for udviklingen.

Opdrættede muslinger i vandsøjlen er en anden produktionsform end fiskeri efter de naturlige bestande på fjordbunden og er derfor ikke omfattet af fangstkvoten på samme måde. Opdrættet er dog reguleret og kræver tilladelse.

Muslingefiskeriets historie

I Muslingebyen kan du opleve muslinger på mange forskellige måder, og hos byens restauranter finder du naturligvis også muslinger på menuen. Muslingerne har desuden inspireret til blandt andet smykker, kunst, festivaler og andre oplevelser.

At muslinger skulle blive en yndet delikatesse, og at Løgstør skulle blive kendt som Muslingebyen, har bestemt ikke altid ligget i kortene. Langt op i 1900-tallet blev muslinger i Limfjordsområdet ikke betragtet som den delikatesse, vi kender i dag. De blev blandt andet brugt som agn, når anden agn ikke kunne skaffes.

Muslingefiskeriet i Limfjorden udsprang af østersfiskeriet, som i 1850 blev organiseret i Limfjordsøsterskompagniet, der havde monopol på fangst og forarbejdning af skaldyr i Limfjorden.

Under 1. Verdenskrig kom der for alvor gang i fangsten af muslinger. Muslinger var en billig og næringsrig fødevare i en tid med fødevareknaphed, og fiskerne i fjorden begyndte at anskaffe sig redskaber til muslingefiskeri. Et forbud mod eksport af muslinger satte dog en midlertidig stopper for udviklingen.

Under 2. Verdenskrig tog fiskeriet igen fart. Efterspørgslen på muslinger voksede – særligt fra Tyskland – og et nyt fiskeri udviklede sig. I de følgende år steg muslingefiskeriet markant, og muslingekogerier skød op flere steder omkring Limfjorden.

Også resterne fra produktionen blev udnyttet. Muslingernes ”skæg” blev blandt andet omdannet til fodermel, mens skallerne blandt andet blev brugt som vejfyld.

I dag er muslingen blevet en vigtig del af fortællingen om Løgstør. Byens historie, gastronomi og kultur omkring Limfjorden har været med til at give Løgstør tilnavnet Muslingebyen.

Kilder og mere information

• Oplysninger om den aktuelle bestand og kvoten for fiskerisæsonen 2026/27: Miljøministeriet og DTU Aqua.
• Oplysninger om regler for opdræt af muslinger: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
• Råd om selvpluk, fødevaresikkerhed, algegifte og muslingeovervågning: Fødevarestyrelsen.