Kvaglund Kirke

Foto: VisitRibeEsbjerg
Attraktioner
Kirker
En moderne kirke i Esbjergbydelen er Kvaglund Kirke, kirken er bygget i 1985 af rustikke materialer og er udsmykket med billeder af billedhuggeren Erik Heide.
Adresse

Kvaglundparken 18

6705 Esbjerg Ø

Kvaglund Kirke er bygget 1985 og er beliggende på et butikstorv i 6705 Esbjerg Ø. Kirken er udsmykket med billeder af billedhuggeren Erik Heide. Kirken er præget af rustikke materialer: Væggene er hvidkalkede og gulve, skulpturer, døbefond og alter er fremstillet i granit. Af udsmykningen kan nævnes ”opstandelseskorset”, som sammen med ”brudstykker fra den sprængte grav” danner altertavlen og døbefonden med ”livets træ” samt de mange helligåndsduer i granit og støbejern rundt i kirken. Vinduet over udgangen er presset udad af Helligåndens kraft, og en af duerne, der også symboliserer apostlene, er fløjet ud i verden og sidder og sunder sig i gårdhaven.

Kirken er åben de fleste dage når der er aktiviteter eller når kirketjeneren er til stede. Hvis man kommer til en lukket dør, kan man ringe til et af tlf. numrene på den udedørs opslagstavle.

Der er gudstjeneste hver søndag kl. 10.30. 

Adresse

Kvaglundparken 18

6705 Esbjerg Ø

Facilities

Bykirke

Fortsett:

Sidst opdateret af