© Foto:
Kristine Vedel Adeltoft Ceramics
Smukt og hånddrejet keramik med unikke glasurer udviklet af keramikeren Kristine Vedel Adeltoft.
Kristine Vedel Adeltoft er keramiker med eget værksted på Nordfalster. Værkstedet med tilhørende butik ligger i den ene længe på Kristine og hendes families charmerende firlængede gård i udkanten af Nørre Alslev. Besøg værkstedet, hvor der findes et bredt udvalg af brugskeramik, f.eks. kopper, kander, skåle, tallerkner etc. Alt er hånddrejet i stentøjsler og alle glasurer er helt unikke, udviklet af Kristine selv og inspireret og navngivet efter særlige steder på Falster.