VisitDenmark

Kongsgaarden Vester Broby

Historisk Kongsgaarden i Vester Broby, en firlænget gård med røde bygninger omgivet af grønne marker og landlig idyl.
Museer
Bilde: Kongsgaarden Vester Broby

Kongsgården i Vester Broby, der ejes af Lone og Ejler Kjær Larsens Fond og drives af Kongaardens Venner ligger ved Fjernvandreruten, der går fra Nordkap til Grækenland samt ved vandreruten Klosterruten og cykelruten Munkevejen. Kongsgaardens Venneforening er frivillige ildsjæle, der bl.a. arrangerer aktiviteter året rundt for at skaffe midler til stedets drift og vedligeholdelse. Se mere her Arrangementer – Kongsgaardens

Kongsgaarden fungerer som natur-, aktivitets- og formidlingscenter.

· Vi udlejer selskabslokaler med plads til 150 personer.

· Vi har Madpakkehus i haven til fri afbenyttelse.

· Vi har Herberg til fri afbenyttelse i sommersæsonen.

· Vi modtager, efter aftale, gerne selskaber som har lyst til at få en rundvisning og fortælling om Kongsgaarden.

Kongsgaardens sidste ejere – Lone og Ejler Kjær Larsen ønskede at denne gamle gård – en slægtsgård gennem mange led og med en historie, der går tilbage til Hviderne og med omgivelser grænsende til Susåen, der er noget af det smukkeste i Danmark – skulle åbnes for offentligheden og være et samlingssted og oplevelsessted omkring natur, landbrugs- og lokalhistorie. Efter Ejler Kjær Larsen død stiftedes Fonden i 2002 med Lone Kjær Larsen som formand indtil hun døde i 2006. Hun testamenterede hele herligheden til Fonden.

Hvad enten du kommer vandrende ad Klosterruten eller cyklende ad Munkevejen – eller kører i egen bil, er det værd at indlægge et besøg på Kongsgården i Vester Broby. Her ligger en kulturhistorisk perle i noget af Sjællands smukkeste natur med mulighed for at spadsere på naturstierne i den fredede ådal ved Susåen.

Kongsgaardens naturstier ved Vester Broby syd for Sorø tilbyder smukke vandreture i det fredede Susådal-område, hvor du kan opleve fritgående får på Møllebakken, frøer, rådyr, og fasaner, med markerede ruter (f.eks. gul rute til Møllebakken på 1,3 km, eller længere løkkestier), en ny gangbro over Susåen for nemmere passage, og en rig natur med fuglekiggeri og en sø (Dybkæret) med frøer om aftenen, alt sammen fra den gamle, historiske gård Kongsgaarden.

En firlænget bondegård med herberg

I stuehuset på denne gamle firlænget gård, der har været slægtsgård gennem generationer siden 1800-tallet, kan du opleve hvorledes et landbohjem så ud i 1950'erne. Her er også udstilling om Kongsgårdens historie, om livet på landet og lidt lokalhistorie. Sydlængen og Svellehuset er indrettet som forsamlingshuse med mulighed for at holde sammenkomster, koncerter o.m.a. I laden kan maskiner og redskaber ses. Samlingen rummer de traditionelle redskaber for

perioden fra omkring 1870-1970. Redskaberne benyttes hvert år på høst- og tærskedagene. I svinestalden er indrettet herberg - et overnatningssted for vandre- og cykelfolket. Udover sovepladser er her toilet og bad samt et lille tekøkken.

Les mer
contact_information

Få veibeskrivelse

Strandvejen 11

4180 Sorø

Sist oppdatert av::Destination Sjælland info@desj.dk