Kerteminde Havn og Marina

Foto: VisitKerteminde
Aktiviteter
Lystbådehavne
Adresse

Marinavejen 4

5300 Kerteminde

Kontakt

E-post:Havn@kerteminde.dk

Telefon:65151537

Kerteminde Marina er flere gange udnævnt til at være en af Danmarks bedste, og der er altid mange gæstesejlere fra ind- og udland.
En af marinaens store fordele er den korte afstand til byen.

Det summer af liv og feriestemning på Kertemindes Marina på de dejlige sommereftermiddage og -aftener, hvor gæstesejlerne
anløber Kerteminde og finder deres plads ved en af de ti broer i marinaen.

Marinaen har plads til cirka 700 både, og man er altid velkommen til at kontakte havnekontoret for information om ledige bådpladser.
Tlf.: (+45) 65 15 15 37.

Gæstesejlerne kommer i stort tal fra både ind- og udland. Kerteminde Marina er kendt for sin høje standard og for sit flotte udbud af faciliteter
– de to servicebygninger indeholder toilet, enkelt- og familiebade samt sejlerstue med køkkenfaciliteter og infoskærme. Der er også møntvask, restauranter og indkøbsmuligheder få hundrede meter væk.

På Marinaen er der sat borde og bænke op, hvor der i løbet af sommeren afholdes forskellige arrangementer. Her kan voksne slappe af mens børnene hygger på legepladserne langs havnepromenaden.

Nogle sejlere bliver i båden og puster ud efter sejlturen, andre går i land og tilbereder måske aftensmaden ved en af de hyggelige grillpladser langs havnepromenaden.

Adresse

Marinavejen 4

5300 Kerteminde

Facilities

Tildelt Blå Flag (2013)

Slæbested

Indkøb

Grillplads

Legeplads

Sidst opdateret af
VisitKerteminde