©  Foto:

Katsig Bakker - Sindal

Katsig Bakker
Katsig Bakker i Hørmested/Skærum ved Sindal er et fredet areal på ca. 40 ha. bestående af lyngklædte bakker og løvskov.

Tag en tur til Katsig Bakker, her er mange oplevelser der venter; gå en tur, nyd udsigten over Vendsyssel fra de mange bakker og sluk tørsten ved den hellige kilde, prøv kræfter med MTB ruten. Katsig Bakker byder på bakkelandskab og varierende natur. Den østlige del af Katsig Bakker blev tilplantet i 1920´erne og i tiden frem, mens den vestlige del har været fredet siden 1935. I Katsig Bakker findes to fortidsminder: Helligkilden Skt. Jørgens Kilde og en stenaldergravhøj. De højeste punkter er Studsbjerg og Jomfrubjerget. Der findes to afmærkede ruter og god mulighed for bær-og svampeplukning.

Læs mere om Katsig Bakker her

Hent folder over MTB ruterne på Hjørring Bibliotek