Hotel Postgaarden, Fredericia

Selvom man er ude - kan man jo godt føle sig hjemme: 

Hotel Postgaarden er byen Fredericias hyggeligeste og ældste hotel midt i centrum. Der er kun få minutters gang til havnen, 8 minutters gang til centrum og kun 10 minutters gang til Lillebælts hvide sandstrand med fantastiske bademuligheder. 

Hotellets ældste fløj er møbleret med gamle snedkermester møbler ligesom der hænger rigtige malerier på væggene - her oser det af hygge. Den nye fløj fra 1982 er lidt mere strømlinet og i 3 etage. Gangbesværede skal bestille værelser i stueplan i denne afd. Her kan du se hotellets samling af over 400 kagefade samt 150 kaffekander. Hotellet er i det hele taget fyldt med spændende ting og sager, hvilket gør det til en anderledes oplevelse at besøge hotellet. 

Hotellets restaurant laver god gedigen hotelmad. Både i den klassiske danske stil og a la carte, og her kan vi vist uden at overdrive påstå, at den er rigtig velbesøgt af såvel hotelgæster som byens borgere. Bordreservation i weekenden er derfor en rigtig god ide!. 

Fredericia er i sig selv et besøg værd med dets voldanlæg, Østerstrand, Madsby legepark samt dens religiøse fristatus i tidligere tid. Men også placeringen midt I Danmark, gør den til superb valg for ture til Århus, Legoland,Odense, Egeskov og Valdemar slotte, Ribe, Tyskland - mål der kan nås indenfor en ½-1 times kørsel.