VisitDenmark

Horsens & Friends

Byens store eventarrangør har med deres store stadionkoncerter og megaevents sat Horsens på verdenskortet. Men Horsens & Friends byder på meget andet end Springsteen og Rolling Stones. Koncerter med kendte bands fra den danske musikscene, foredrag, stand-up, festivaler og meget andet beriger hvert år den horsensianske kultur.

Venner, Min partner, Mig selv, Børn, Min virksomhed
Fyrværkeri på scenen til koncert med Pink på CASA Arena i Horsens
Horsens, Østjylland
Kulturhuse / spillesteder
Bilde: Torben Thorhauge

Store verdensstjerner og folkekære danske favoritter

Rolling Stones, U2, Harry Styles, Bon Jovi, Paul McCartney, AC/DC, Metallica og Madonna har én ting tilfælles. De har alle optrådt i store koncerter i Horsens på den allerstørste scene. Og listen er meget længere. Hybel Arena og FÆNGSLET danner hvert år ramme om store musikoplevelser med nogle af verdens største artister.

Desuden arrangeres der løbende koncerter og events med nogle af de mest populære live-kunstnere fra den danske andedam – fra musicals til stand-up og foredrag.

På Horsens & Friends’ hjemmeside, kan du se en oversigt over kommende events.

Rock i Lunden

Hver sommer arrangeres en serie af hyggelige sommerkoncerter på friluftsscenen i den centrale bypark Caroline Amalie Lund i Horsens. Programmet består af en række folkekære danske musikere og up-coming artister. Kunstnerne spænder bredt fra pop til rock – og fra radioaktuelle artister til tidløse favoritter, der kan få dig til at synge med på en kavalkade af evergreens.

Foruden Rock i Lunden arrangeres også koncerter rettet mod en yngre målgruppe på Friluftsscenen i Lunden under navnet Summer Vibes. 

Læs mere om de skønne sommeraftener under bøgetræerne og se programmet på denne side.

Beers Behind Bars

Horsens & Friends er andet end bare koncerter. Et eksempel på dette er den årlige ølfestival Beers Behind Bars, som hvert år afholdes på FÆNGSLET. Her kan du give dig hen til øllens verden og lægge smagsløg til mere end 200 forskellige slags øl.

Senest opdateret den 6. januar 2026 af Casper Terkelsen

Les mer
Jeg rejser med...
  • Venner
  • Min partner
  • Mig selv
  • Børn
  • Min virksomhed

Få veibeskrivelse

Fussingsvej 8, Bygning E

8700 Horsens

Loading map...

Sist oppdatert av::Destination Kystlandetinfo@kystlandet.com

Relaterte produkter