Museumsgården i Holbæk Museum

Holbæk Museum

Foto: Holbæk Museum
Attraktioner
Museer
Holbæk Museum byder på historiske bygninger, et interiørmuseum, Knapstrup-keramik og en udstilling om de Dansk-vestindiske øer.
Adresse

Klosterstræde 18

4300 Holbæk

Kontakt

E-post:holbaek@vestmuseum.dk

Telefon:59 43 23 53

I traditionelle og farverige skandinaviske bygninger, midt i Holbæk, finder du Holbæk Museum, hvor I kan udforske Danmarks historien. Museet huser en imponerende samling af 250.000 historiske genstande, der kan opleves i 12 historiske bygninger, hvoraf den ældste blev bygget i 1660.

 

Udstillingen om Vestsjælland og Vestindien 

D. 2. april 2017 åbnede Holbæk Museum dørene for sin nye faste udstilling om det historisk forhold mellem Vestsjælland og Vestindien. Besøg udstillingen og hør fortællingen om de forbindelser Vestsjælland havde med den tidligere koloni, Vestindien.  

Danmark havde en koloni i Vestindien fra 1671 til 1917. Dette bragte store rigdomme til Danmark og disse spor ses overalt i Danmark. Rigdommen kom primært fra produktion af sukker, som blev drevet af slaver i Vestindien. Nogle af disse kom også til Danmark, som tjenere. I gennem årene blev der udvekslet mange varer, penge og mennesker mellem kolonien og Danmark - ikke kun i København, men også i provinsen. 

 

Udstillingen Mod

Udstillingen "Mod" sætter fokus på Danmarks modstandsbevægelsen fra 1939-1945. Under besættelsen valgte store dele af befolkningen at vente og håbe, på at krigen snart ville nå til ende, men enkelte borgere besluttede tage situationen i deres egne hænder ved at kæmpe i modstandsbevægelsen. 

På trods af faren involverede tusindvis af danske og engelske mænd og kvinder sig i bevægelsen. Med deres liv på spil, kæmpede de mod besættelsesmagten. Dette krævede ekstraordinært mod. Denne udstilling fortæller om de svære valg, som personerne har stået overfor. 

 

Danmarks Største Samling af Knabstrup Keramik

I dag er det vestsjællandske Knabstrup Keramik blevet meget populært og det kan købes i Illum, Bahne og lignende forretninger overalt i Danmark, også i København. Men Knabstrup Keramik er en virksomhed med en lang historie bag sig. I Holbæk Museum kan du opleve Danmarks største samling af Knabstrup Keramik, herunder de første lysestager, urtepotter og lampefødder. 

 

Holbæks Historie fra Middelalderen til 1870

Udover de flotte, historiske bygninger, som museet består af, så kan du også gå på opdagelse i købstaden Holbæks historie fra middelalderen til 1870. Det var en by, hvor borgerskabet havde gode forbindelser til resten af verden, hvilket tilførte byen meget rigdom og fine genstande, som silkestof.

Men udstillingen fortæller også om den fattige del af byen og om stændersamfundet, der opdelte befolkningen frem til 1912, hvor der stadig blev lavet hoverikontrakter (pligtarbejde for datidens godsejere) på gårdene omkring Holbæk. 

 

 

Familien Jacobsen i 1940'erne

I 1938 flyttede den danske familien Jacobsen ind i en lille 2 1/2 værelses lejlighed i Klosterstræde 8. Familien bestod af forældrene Alfred og Johanne Jacobsen og deres i alt 11 børn. 

Igennem interviews med børnene og børnebørn har Holbæk Museum fået autentiske historier fra familien og deres liv i den lille stuelejlighed på Klosterstræde. I udstillingen er deres lejlighed blevet genskabt som den var i 1940'erne. Udstillingen fortæller om datidens hverdagsliv for en typisk arbejderfamilie. Alfred, der var havnearbejder, var også kommunist, og måtte derfor gå under jorden i de sidste besættelsesår.  

  

Bakkekammen 45 og Bedre Byggeskik

I 2009 åbnede Holbæk Museum dørene for huset på Bakkekammen 45. Her kan man opleve Danmarks eneste interiør- og arkitektoniske museum om bevægelsen for Bedre Byggeskik fra begyndelsen af det 20. århundrede. Husets arkitekt, Marius Pedersen, designede den i 1929 og boede efterfølgende selv i huset. I løbet af 2017 er der løbende søndagsomvisninger af Bakkekammen.

 

Grupperundvisninger af Holbæk Museum

Bestil en rundvisning eller får en skræddersyet på tlf. 72 10 01 69 eller booking@vestmuseum.dk.

Vestindiens betydning for Vestsjælland: Kom med på en omvisning på Holbæk Museum med fokus på den spændende historie mellem Vestindien og Vestsjælland, og om Vestsjællands betydning i dansk kolonihistorie. Den uhørte og oversete historie om, hvordan landet uden for hovedstaden oplevede kolonierne. Læs mere.

Omvisning ved galeasen Anna Møller: Få en omvisning af galeasen Anna Møller, der blive restaureret af Danmarks Nationalmuseum i Holbæk Havn. Hør hvordan skibsbyggere arbejder med historiske træskibe. Læs mere

 

 

Adresse

Klosterstræde 18

4300 Holbæk

Facilities

Arbejderkultur

Keramik

Aktivitetsmuligheder for børn

Medbragt mad er tilladt

Museet rummer levendegørelse

Museumsbutik/Kiosk

Restaurant/Cafe

God adgang

Sidst opdateret af