Hestehovedet Strand

Blå Flag strand med Danmarks næstlængste badebro og adgang for handicappede. 

Meget børnevenlig sandstrand i rekreativt naturområde ud til Nakskov Fjord og tæt på købstaden Nakskov.
Der er adgang for handicappede, badebro, borde og bænke i området og parkeringsplads ved campingpladsen, hvor der også findes en kiosk og toiletter.

Restaurant Fjorden, Nakskov Fjord Camping og Hestehoved Lystbådehavn giver mange muligheder for oplevelser, f.eks. beachvolley og minigolf.

Den lave sandstrand er en sikker badestrand for børnefamilier og den 190 meter lange spektakulære badebro sikrer, at du også kommer ud på dybere vand.

Der er busforbindelse til købstaden Nakskov. Stranden ligger i et beskyttelsesområde på grund af det rige fugleliv i Nakskov Fjord. Tag derfor hensyn til naturen, når du færdes langs stranden.
Hunde skal føres i line fra 1. april – 30. september. Læs evt. mere om Nakskov Fjord op deres hjemmeside.

Læs om ture på Nakskov Fjord med Postbåden her