VisitDenmark

Hærvejens cykelrute i Himmerland

Tag på cykeleventyr ad den historiske Hærvej, hvor du følger i fodsporene på vikinger, handelsrejsende og pilgrimme. Gennem Himmerland snor cykelruten sig gennem smukke morænelandskaber, fredelige skove og åbne vidder – alt sammen med skønne udsigter og autentiske oplevelser undervejs.

gratis
dogs_allowed
Mig selv, Min partner, Venner, Børn
Hærvejens cykelrute i Himmerland
Arden, Nordjylland
Ture på egen hånd
photo: Destination Himmerland

Hærvejens cykelrute i Himmerland

Hærvejens vandre- og cykelruter i Nordjylland tager dig forbi flere kulturhistoriske steder og er fuld af naturskønne oplevelser. 

I Mariagerfjord Kommune går Hærvejens cykelrute fra Klejtrup Sø mod nord, gennem Lindum Skov og forbi Vikingemuseet Fyrkat ved Hobro, hvor ruten mødes med Rute 32 - Mariager Fjord Ruten. Herfra går ruten videre gennem Døstrup, Rold og Arden til Store Økssø i Rold Skov. 

Undervejs er der fri mulighed for at tage en afstikker fra Hærvejens rute og se flere attraktioner, historiske seværdigheder og endnu flere naturskønne oplevelser. Tag for eksempel på en vandretur på PANORAMA-ruten - Danmarks første certificerede vandrerute. Vandreruten på 10 km tager dig fra Hobro Lystbådehavn til Bramslev Bakker og retur, hvor du undervejs går langs Danmarks Smukkeste Fjord - Mariager Fjord. 

Oplev Hærvejens ruter enten på cykel eller til fods. Ruterne veksler mellem asfaltveje, grus- og skovveje - og der kan forekomme lettere kuperet terræn.  

Cykelruten i Mariagerfjord Kommune er ca. 40 km lang. 

Der er toiletforhold og shelters flere steder langs ruten.

Parkeringsforhold på ruten: 

P-plads 1: Fyrkat, Fyrkatvej 45, 9500 Hobro
N56.624959, E9.772425

P-plads 2: Ved Rold Gl. Kro, Hobrovej 11, 9510 Arden
N56.773061, E9.815775

Fra Arden går Hærvejen videre til Rebild gennem den nordlige del af Rold Skov. Herfra fortsætter den nord på via marker og enge over Lindenborg Å til Aalborg med grønne parker, arkitektur, gamle bydele og smukke havnefront ved Limfjorden.

Hærvejsperle 

I 2025 er Panorama-ruten blevet til en Hærvejsperle. Langs Hærvejens cykelrute finder du i alt 7 Hærvejsperler - det er certificerede rundturer, som er anbefalelsesværdige som en dagstur. I Himmerland løber Hærvejens cykelrute igenne, Hobro, hvor Panorama-ruten hermed er koblet på, som en anbefalelsesværdig vandretur. 

about
Jeg rejser med...
  • Mig selv
  • Min partner
  • Venner
  • Børn
Flere tværgående filtre
  • Hund tilladt
  • Gratis

find_us

9500 Hobro

Loading map...

updated_by:Destination Himmerlandinfo@destinationhimmerland.dk