Håsum Kirke
Håsum kirke fremstår i dag som en romansk kvaderstenskirke med kor og skib med et sengotisk tårn samt et våbenhus fra 1800-tallet. Oprindeligt havde kirken også en apsis, men den er revet ned for længst. Søjlerne i nordportalen, der nu er tilmuret, er ret plumpe. Sydportalen har også været en søjleportal. Søjlerne er dog fjernet. Rester af dem er fundet på kirkegården.
Kirkens indre præges meget af den langvarige og gennemgribende restaurering, som blev afsluttet i 1995.
Kirkerummet fremstår nu som helt nyistandsat og påkalder sig opmærksomhed i kraft af det dristige - efter nogens mening næsten for dristige - farvevalg. Særligt den blå loftsfarve gør indtryk.
Den romanske døbefont er dekoreret med lodrette tovsnoninger på kummen og med en enkelt løve på fontefoden. Himlen stammer fra renæssancen.
Kirkens klokke er støbt af Niels (Nicolaus) i 1300-tallet.
Den tredelte altertavle består af en ramme fra begyndelsen af 1600-tallet, som er isat 3 malerier fra midten af 1700-tallet. De forestiller Moses, den sidste nadver samt Kristus. Billederne er ikke malet af nogen stor kunstner, men motiverne er væsentlige og centrale i enhver kristen sammenhæng.
Det samme kan siges om 1700-tals-prædikestolen med den afbildning af evangelisterne.
I skibet - umiddelbart overfor indgangen - hænger en lille sort tavle med en udvisket tekst. Det er en mindetavle om en lokal mand, Thomas Ibsen Grønlund, som faldt ved Dybbøl i 1864.
På samme væg hænger også et større gravskrift over Melchior Glob fra Vellumgård, og hans forfædre. Rigsråd Mogens Høeg til Kjærgårdsholm satte det op i 1636, efter det oprindelige var blevet ødelagt i 1628 af de kejserlige tropper under den dansk-niedersachsiske krig. Tropperne skulle have ryddet Globs begravelse under tårnet for at gøre plads til en af deres egne officerer.
På kirkegården findes en gravsten for landstingsmand Frederik Hartz, Lundholm.
Sagnet fortæller om kirken: "Der skal komme en tid, da vandet i Lem vig skal stå så højt, at en ko kommer sejlende ind ad et glamhul på Håsum Kirketårn. Samme sted vil der blive født et hvidt føl med røde ben. Så langt der går rødt op på benene, så langt vil det komme til at vade i blod".
Kilde: De lokalhistoriske Arkiver i Salling, Fjends og på Fur