VisitDenmark

GoSail

Unik oplevelse på vandet i Naturpark Lillebælt

Stor Rib båd med en masse glade gæster
Teambuilding
Bilde: VisitMiddelfart

Med en tur i en af GoSails både for dine medarbejdere, kolleger, familie eller netværk, kan I opleve vandet, dyrelivet, naturen og Lillebælt helt tæt på.

Alle kan være med, og I får en speciel oplevelse, der huskes længe.

Vi tilpasser turen og oplevelsen til jeres specifikke ønsker. Uanset om I har 1 eller 3 timer til rådighed, er der uanede muligheder for oplevelser på vandet:

  • En oplevelsestur midt i Naturpark Lillebælt, hvor I sandsynligvis ser et eller flere af de mange marsvin helt tæt på.
  • Oplev Lillebæltsbroerne helt tæt på, når vi sejler ind under og vinker til gæsterne på Bridgewalking.
  • Vi kan fortælle små historier om området; Brobygningen, kultur, anekdoter og historiske fortællinger.
  • Ta' en tur til Fænø Kalv og nyd jeres picnic på den øde ø eller i båden for anker.
  • En unik og anderledes transport fra en side af Lillebælt til den anden.
  • Et frisk afbræk i mødet, hvor I får luftet hovedet, får et godt grin sammen og er 100% klar til at genoptage arbejdet.
  • Det kan være en rolig og langsom tur eller en højhastighedstur.

Praktisk information

Der gives introduktion til sikkerhed til søs samt sikkerhedsudstyr (svømmeveste og brillesnore).

RIB er en gummibåd med fast bund og faste sæder med håndtag foran. RIB båden er meget stabil og sødygtig, hvilket muliggør hastigheder op til 90 km/t.

Adgang for handicappede

Skal aftales på forhånd.

Mødested

Havn eller bro i Middelfart kommune efter aftale.

Varighed

Min. 1 time

Deltagere

Op til 12 per. pr. båd. Der rådes over flere størrelser både. Aftales nærmere.

Hos GoSail udvikler vi mennesker, understøtter samarbejde og skaber fantastiske oplevelser med både som værktøj!

I GoSail brænder vi for at udvikle mennesker gennem sejlads. Vores mål er at skabe positive resultater for deltagerne, uanset om det handler om systematisk udvikling af high performance-teams eller at give en gruppe mennesker en fantastisk oplevelse sammen.

Målstyring: Vi starter altid med en afklaring omkring jeres mål med sejladsen, hvorefter vores instruktører tilrettelægger sejladsen derudfra. Derigennem sikrer vi, at I får de ønskede resultater. Vi tager selvfølgelig udgangspunkt i et af vore mange gennemprøvede koncepter.

Sikkerhed: Sikkerheden har topprioritet, og alle deltagere får en grundig briefing af vores instruktører før start. Der er en instruktør med i alle både som observatør/sikkerhedsrepræsentant og coach, og der er altid en sikkerhedsbåd på vandet sammen med deltagernes både.

Erfaring: GoSail A/S er Søren Laugesen og Jens Henrik Lund samt en stribe af dygtige medarbejdere. Vi har arbejdet professionelt med sejlads som udviklingsværktøj for individer og grupper i knapt 20 år. GoSails sejlads koncepter er med andre ord gennemtestet og videreudviklet gennem mange år. Til at varetage arrangementerne bruges udelukkende de bedste instruktører. Instruktørerne er nøje udvalgt efter deres evner til teamudvikling, og de har alle de fornødne kurser og uddannelser. 

Les mer
Kontaktinformasjon

Få veibeskrivelse

Middelfart Marina, Østre Hougvej 104

5500 Middelfart

Loading map...

Sist oppdatert av::VisitMiddelfartmail@visitmiddelfart.dk