VisitDenmark

GoMystery – oplev Nykøbing, mens I løser mysteriet

Kan I løse mordgåden? GoMystery forvandler Nykøbing Falster til en levende spilleplade, hvor koder, gåder og skjulte spor fører jer på en spændende opdagelse gennem byen.

Venner, Min partner, Min virksomhed
GoMystery
Nykøbing Falster, Sydsjælland og øerne
Sport og aktiviteter
Bilde: KonceptLab

GoMystery i Nykøbing Falster – gådefuld mysteriejagt gennem byen

Oplev Nykøbing Falster på en ny måde med GoMystery, hvor en klassisk byvandring bliver til en spændende mysteriejagt. En journalist er blevet myrdet, men inden sin død nåede han at gemme afgørende spor i en række koder og gåder. Nu er det jeres opgave at følge sporene gennem byen, løse mysteriet og afsløre gerningsmanden, før tiden løber ud.

GoMystery er en selvguidet oplevelse, hvor I bevæger jer rundt i Nykøbing Falsters gader og kommer forbi markante bygninger, kunstværker og steder, som de fleste ellers overser. Undervejs skal I samarbejde om at knække koder, løse opgaver og samle brikkerne til den endelige løsning. Turen kombinerer sightseeing, logiske udfordringer og fælles oplevelser og giver jer samtidig et anderledes blik på byen.

Mysteriejagten kan gennemføres hele året, når det passer jer. I bestemmer selv tempoet, og så længe I er klædt på til vejret, kan I se frem til cirka tre timers underholdning fordelt på en rute på omkring tre kilometer.

GoMystery egner sig til grupper på 2-5 personer og er en oplagt aktivitet for familier med større børn, venner, kolleger eller andre, der har lyst til at opleve Nykøbing Falster gennem samarbejde, nysgerrighed og skarpe iagttagelser.

I kan også tage på GoMystery i:

  • Nakskov
  • Maribo
  • Marielyst
  • Frederiksdal
  • København
  • Mosede Fort
  • Svendborg

Uanset om I vælger Nykøbing Falster eller en af de andre destinationer, venter en oplevelse, hvor byen bliver en del af spillet.

Afhentning: Marius Mortensens Eftf., Frisegade 2, 4800 Nykøbing Falster.

Les mer
Kontaktinformasjon

Få veibeskrivelse

Frisegade 2

4800 Nykøbing F

Få veibeskrivelse
Loading map...

Sist oppdatert av:Visit Lolland-Falsterinfo@visitlf.dk