©  Foto:

GLAZZ 2024

24. juli 2024

GLAZZ er en skøn dag på plænen foran Hempel Glasmuseum for hele familien med musik, god mad og drikke, glasauktion, kreativt glasværksted, fri leg og meget andet.

Fyld glasset med Ørnberg Vin eller gode bryg fra Holbæk Bryghus, spis helstegt vildsvin eller søde sager fra Det Vilde Køkken, og nyd fristende skaldyr og fiskeretter på restaurantens terrasse. Alt sammen til tonerne af Casper Christensens Trio og den smukkeste udsigt til Isefjord.

Tag dit fine, gamle glas med og få det vurderet, og deltag i glasauktion med auktionarius Jan Helmer.

Og sidst – men ikke mindst – oplev skønne koncerter på plænen med Carl Emil Petersen og Anne Dorte Michelsen.

KØB BILLETTER