©  Foto:

Geist

Geist ligger centralt ved Kongens Nytorv og giver dig en gastronomisk oplevelse, der er til at betale.

Restaurant Geist er råt indrettet med betongulv og pudsede vægge. Farverne er mørke og lidt dunkle, og belysningen er dæmpet. Du kan vælge mellem at spise i madbaren og socialisere med de andre gæster, eller du kan nyde et måltid ved et bord i restauranten.

Hos Geist er der fokus på de naturlige råvarer, og tanken er, at man skal kunne se, hvad man spiser. Maden er gennemskuelig, men med et finurligt twist, som ejeren Bo Bech selv beskriver det.

Ingen fast menu

Geist opererer ikke med et fast menukort, men har derimod et á la carte-spisekort med 30 retter. Her skelnes der ikke mellem for- og hovedretter, men retterne prioriteres efter størrelse.  

På Geist kan du også slutte aftenen af med en velfortjent dessert. Blandt desserterne har særligt tiramisuen gjort indtryk på besøgende.