VisitDenmark

Gavnø Slotspark

Gavnø Slotspark er kendt som en af Danmarks smukkeste haver med farverige bede, gamle træer og oplevelser for både børn og voksne.

Johanneskors
Børn, Min partner, Venner, Mig selv
Gavnø Slot
Holmegaard, Sydsjælland
Haver og parker
Bilde: Mads Smidt

Gavnø Slotspark ligger smukt på Gavnø ved Næstved og regnes blandt landets mest stemningsfulde haveanlæg. Her folder haven sig ud i takt med årstidernes skiften og byder på nye farver og detaljer, hver gang du kommer forbi.

Hvad kan jeg opleve i Gavnø Slotspark?

Slotsparken er anlagt med stor variation og omtanke. Foråret byder på et hav af løgblomster, som glider over i sommerens frodige bede med stauder, rododendron, knoldbegonia og roser. De mange bede er sammensat, så udtrykket ændrer sig gennem sæsonen, og blomstringen fortsætter helt ind i efteråret.

Midt i parken ligger den rødkalkede bindingsværksbygning Skjærsommer. Huset blev opført som et privat fristed og rummer i dag en lille, stemningsfuld samling, der giver et indblik i livet på Gavnø.

Mere end bare en slotspark

Et besøg i Gavnø Slotspark kan nemt kombineres med andre oplevelser på Gavnø. Her finder du både Gavnø Slot og Gavnø Klosterkirke samt aktiviteter som Go Fly-trætopbaner, legeplads og klappedyr. Det gør stedet velegnet til både korte besøg og længere udflugter.

Har du brug for en pause, kan medbragt mad nydes i parken eller i picnicområdet. Det er også muligt at leje en trækvogn, hvis benene bliver trætte undervejs.

Er Gavnø Slotspark velegnet til børn og hunde?

Gavnø Slotspark er et oplagt udflugtsmål for familier med børn. De åbne grønne arealer og de mange aktiviteter giver plads til både leg og nysgerrighed. Hunde er velkomne i parken, så længe de føres i snor.

Parken er desuden indrettet med hensyn til tilgængelighed, blandt andet med handicaptoilet ved indgangen og ramper ved udvalgte bygninger.

Vil du kombinere haven med flere oplevelser i området, kan du finde inspiration til oplevelser ved Næstved eller slottene på Sydsjælland på sydsjaellandmoen.dk.

Les mer
Contact Information
  • Email: info@gavnoe.dk
Faciliteter
  • Aktivitetsmuligheder for børn
  • Kiosk
  • Legeplads
  • Parkeringsplads for busser
  • Restaurant/Cafe
Klassifikation
  • Johanneskors
Type
  • Blomsterpark
  • Slotspark
Jeg rejser med...
  • Børn
  • Min partner
  • Venner
  • Mig selv

Få veibeskrivelse

Gavnø 2

4700 Næstved

Loading map...

Sist oppdatert av::Sydsjælland & Møninfo@vism.dk

Relaterte produkter