VisitDenmark

Gavlmaleri: Den Grimme Ælling

Street art i Odense: Den Grimme Ælling fortalt med spraydåse Midt i Odense finder du en stærk og rørende fortolkning af H.C. Andersens Den Grimme Ælling – omsat til street art med både dybde og farve. En oplevelse, du ikke må snyde dig selv for.

Gratis
Hunder tillatt
Mig selv, Min partner, Venner
Street art Den grimme ælling af Peter Skensved
Odense, Fyn
Street art og skulpturer
Bilde: Anne Sofie Isbrandt Ovesen
Gavlmaleri Den Grimme Ælling af Peter Skensved
Bilde: Line Slot

Et eventyr på væggen

Du kender sikkert historien om Den Grimme Ælling, men har du nogensinde set den fortalt med spraydåse og pensel? I hjertet af Odense har street art-kunstner Peter Skensved pustet nyt liv i det klassiske H.C. Andersen-eventyr – ikke med ord, men med billeder, lys og stemning.

Fra ensomhed til håb

Værket viser en ung kvinde stå foran tre svaner, der stiger op i billedets centrum. Jo længere væk svanerne er, desto større bliver de – som en visuel måde at vise hendes håb og udvikling. Omkring hende er farverne kolde og dæmpede: grønne og grå nuancer, der får stemningen til at føles lidt indadvendt og stille. Men midt i det hele bryder et varmt, gyldent lys frem og skaber en tydelig kontrast – som en påmindelse om, at forandring er mulig.

Noget at tænke over

Det her er ikke bare en flot væg. Det er et værk, der rammer. Det handler om at føle sig udenfor, men også om den styrke, der vokser, når man begynder at tro på sig selv. Det er en stille historie om transformation, der ikke råber, men som bliver siddende i kroppen længe efter, du er gået videre.

En by fuld af kunst

Den Grimme Ælling er langt fra det eneste street art-værk i Odense. Byen gemmer på masser af gavlmalerier, vægkunst og små visuelle overraskelser i gadebilledet. Har du fået smag for det, så hop ind på Street art og bykunst – her finder du en guide til mange flere værker, der er værd at gå efter.

Få veibeskrivelse

Gråbrødre Passage

5000 Odense C

Loading map...

Sist oppdatert av::VisitOdensejoan@visitodense.com

Relaterte produkter